8 / 207
Raadstuearkiv (nu: stadsarkiv), hvor han virkede som assistent
i året 1 9 1 5. Senere kom han til rigsarkivet, og 1929 blev han
landsarkivar for det nørrejyske landsarkiv i Viborg. Da han i 1945
overtog ledelsen af Københavns stadsarkiv, mødte han derfor med
stor erfaring både som arkivmand og som arkivchef. Der foretoges
i hans cheftid en enkelt udvidelse af arkivets arbejdsområde, og
det faste personale udvidedes i takt med arkivets øgede arbejds
opgaver, men i øvrigt fastholdt Aakjær dette arkivs specielle tra
ditioner, således som de har udviklet sig gennem generationer.
Reformer for reformernes egen skyld lå ham fjernt. Som chef var
han meget afholdt. Hans medarbejderes vel lå ham altid på sinde.
Da han overtog ledelsen af stadsarkivet, blev han også redaktør
af
Historiske Meddelelser om København,
og dette hverv udførte
han med vågen sans for, hvad der kunne fremskaffes af læseværdigt
stof om stadens historie og topografi, samtidig med at han sørgede
for, at det, der bragtes, var skriftet værdigt både i henseende til
indhold og til form. Selv skrev han ikke i Historiske Meddelelser,
og det havde sin naturlige forklaring. Da han i 1945 kom til Kø
benhavn, var han endnu ikke færdig med de omfattende studier
i forbindelse med de middelalderlige jordebøger, som udgivelsen
af Kong Valdemars Jordebog havde kastet ham ud i. Der var
ting, som skulle bringes til afslutning, og der var efterslæt, som
skulle gives afhandlingsform, og da disse arbejder var bragt til
ende, blev han (i 1956) rigsarkivar.
Han var med til at redigere billedværket »København før og nu«
(1946-50), og en lille, men fornem afhandling om et københavns-
topografisk emne i Festskrift til Axel Linvald (1956) viste, hvad
han formåede at præstere også på dette område.
Aakjærs indsats for historien var imidlertid ikke begrænset til
hans forfattervirksomhed og hans gerning som arkivmand. Han
var til stadighed den, der var villig til at gå ind for ethvert godt