14 / 207
J O H A N J Ø R G E N S E N
adgangen til embeder og æresposter samt bestemmelsen om de 32
mænd. Havde de oprindelige privilegier haft »social slagside«, var
dette i endnu højere grad tilfældet efter denne revision. De fire
håndværkere, hvormed de 32 mænd var blevet suppleret i den
»demokratiske« tid under belejringen, havde selvfølgelig ingen
mulighed for at gøre sig gældende, når hele den øvrige forsamling
tilhørte handelsstanden, og een gang valgt fik de ingen efterføl
gere.
Også i København mærkedes det nye styres faste kurs. Både
opførelsen af Kastellet og de påfaldende mange militære alar
meringsøvelser i disse første år efter 1660 havde adresse til såvel
hjemlige som udenlandske fjender af det herskende styre.11 Under
disse omstændigheder var det kun naturligt, at Universitetet, som
på stændermødet i 1660 havde taget galt bestik og optrådt på
adelens side, året efter fik en lektion. Rector magnificus og et
medlem af hvert facultet blev da beordret til at overvære udleve
ringen af de øvrige stænders privilegier —uden selv at opnå noget
som helst.12 Lige så selvfølgeligt var det, at professor Chr. Nold,
som havde skrevet, at valgte fyrster var at foretrække for fødte,
og at det var tilladeligt at rydde en øvrighedsperson af vejen, blev
suspenderet og afsat 1667.13 1669 kom turen til de københavnske
skomagere, der havde besværet sig over at skulle betale konsum
tion. Præsident, borgmestre og råd fik i den anledning blot ordre
til at love de genstridige militært besøg og påfølgende afstraffelse,
såfremt de ikke skikkede sig.14 Uforstående lærde, der tillod sig at
lufte afvigende meninger, og opsætsige håndværksfolk var således
vist til rette, men regeringen lod det ikke blive derved. I eet og
samme år, 1662, forefaldt nemlig to processer mod fremtrædende
medlemmer af det københavnske patriciat. I april fik generalfiska-
len Søren Kornerup befaling til at rejse anklage mod borgmester
Hans Sørensen og rådmand Hans Johansen på Christianshavn,
14