15 / 207
P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
og i november fik han ordre til at anklage den københavnske stor
købmand Albrecht Itzen.
II
Hans Sørensen, der siden 1656 havde været borgmester på Chri
stianshavn, spillede i slutningen af 1650’erne og begyndelsen af
1660’erne en ikke ringe rolle i det københavnske erhvervsliv. Han
var deltager i det af Jens Lassen 1657 grundlagte sukkerraffina
deri, drev handel på Island og havde 1657 en kaper i søen. På det
store stændermøde i 1660 var han Christianshavns ene repræsen
tant.
Under belejringen, hvor der påhvilede Hans Sørensen og hans
kolleger i magistraten store administrative hverv, og det ikke altid
var lige let at repræsentere øvrigheden overfor den efterhånden
krigstrætte befolkning, indgik han i fællesskab med to andre magi
stratsmedlemmer, borgmester Jens Sørensen og rådmand Hans
Johansen, med en klage til kongen over, at Christianshavns pri
vilegier var blevet krænket ved besættelsen af embedet som dansk
sognepræst. Magistraten synes at have været under pres af den al
mindelige stemning, idet to rodemestre søgte fritagelse for deres
hverv under henvisning til den almindelige utilfredshed med, at
den tyske præst havde fået kongeligt kaldsbrev til den danske kirke
uden hensyn til borgerskabets ønsker. Et levende indtryk af vanske
lighederne får man af den klageskrivelse, som Sørensen og Johan
sen 7. januar 1660 indgav til rigshofmesteren, og hvori de bl.a.
omtaler, »huorledis wy thuende fatige vndersaatter, som retten
och raadstufmidels bestilling herpaa steden betienner, meget vblue-
lig af nogle onde och opsetzige indwaahner er beskyldet och æhr-
rørige skieldit. . . och epterdi mand for denne besuerlige tieds
skyld tied epter anden saadandt vpaataldt wille gierne spare, indtil
Ï5