12 / 207
J O H A N J Ø R G E N S E N
hans nærmeste omgivelser meget karakteristisk måde.3 At den
gamle adel ingen skånsel havde at vente, kan ikke overraske. 3.
august 1666 lod
f.ex. præsident og amtsforvalter i Nyborg Claus
Rasch, Gabels tidligere sekretær, på tinge læse en advarsel, at
besidderne af Klingstrup, Hvidkilde, Skjoldemose og Løjtved måtte
betale skatterne af deres gods inden anden dags aften, såfremt de
ville undgå militær exekution.4
Men nu borgerne, kongens forbundsfæller i kampen mod den
gamle adel? Heller ikke i byerne kunne man hævde, at øvrigheden
bar sværdet forgæves. Bekendt er det, hvorledes et borgermøde
i Slagelse 1661 omgående fremkaldte et kongeligt reskript, der
forbød slige møder. Så tidligt som i oktober 1660 havde man i
Helsingør fået en forsmag på forretningsgangen under det nye
regimente, idet et brev fra Kronborgs guvernør Eiler Holck til
dronningens kammertjener Jacob Petersen, hvem vi i det følgende
vil møde flere gange, resulterede i et reskript til Holck om indtil
videre at suspendere borgmester Jørgen Andersen, der havde
været Holck til besvær.5 Dette var blot episoder, men 1664 fik
købstæderne at mærke, at det var alvor. 16. juli fik Rentekam
meret besked om, at da der var restance og urigtighed med køb-
stædernes skatter i Jylland, skulle indkrævningen ske med mili
tærets hjælp om nødvendigt,6 og 13. august hed det i et nyt missive
til Rentekammeret: ». . . Eftersom vi naadigst fornemmer, at vore
Købstæder Holbæk, Slagelse og Næstved skal restere med nogle
Maaneder af deres til Søetaten forordnede Contributioner, om
skønt de derom adskillige gange er bleven fordret og advaret. Saa
er vores naadigste Vilje og Befaling, at I bemeldte Købstæder ved
vores Generalkrigskommissarius Otto Powisch straxen lader exe-
quere indtil de deris resterende maanedlige paabudne Contribu
tioner rigtigen haver erlagt paa det saaledes al af saadan Efter
ladenhed udi vores Søetat besorgende Præjuditz og Skade kunde
12