13 / 207
P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
betimelig forekommes og viteres«. Hvad den militære exekution
måtte savne i popularitet —»Dend militariske execution naadigst
at motte affskaffis, hvilcken hvo der først anbract haffver i freds
tid offver forarmede tro vndersaatter, har sandelig giffet et skade
ligt Raad . . .« hedder det i et bønskrift' til Christian V kort efter
hans tronbestigelse - det havde den til gengæld i effektivitet. Det
leverede borgerne i Vordingborg bevis for 1664, da de først und
slog sig for at betale kvarterpenge og derpå, da de havde fået
stillet exekution i udsigt, indbetalte mere end befalet.8 Lignende
oplevelser havde borgerne i både Nibe og Præstø, Fåborg og Ribe.9
Greb regeringen ikke altid ind i byernes almindelige styrelse, så
kunne på den anden side de lokale myndigheder aldrig vide sig
sikre i deres dispositioner. Da borgmester Knud Jacobsen i Odense
1667 afsattes i forbindelse med en strid med admiralitetsråd og
landsdommer Jens Lassen, blev det fastslået, at borgmester og råd
ikke havde myndighed til at dømme en kongelig betjent. Skulle
der udnævnes en rektor i Ribe eller Fredericia, eller skulle der
træffes en vigtigere afgørelse i administrationen af Ålborg Stifts
hospital, skete det let, at sagen gik til tops.10
Under sådanne forhold kunne hovedstadens indbyggere nok
ængstes for deres privilegier. Løftet fra de bevægede augustdage
i 1658 var lidt tøvende, men loyalt blevet indfriet i marts 1659.
Men da kongen -- og nu kongen alene - i juni 1661 fornyede
privilegierne, var der unægtelig sket visse ændringer. Bevillings
retten til told og accise var forsvundet, og løftet om deltagelse i
statsstyret havde fået den næsten tilintetgørende tilføjelse, at det
først skulle ske, »når vi godt befinder«. Desuden skulle det snart
vise sig, at skatte- og indkvarteringsfriheden aldeles ikke blev re
spekteret.
Tilbage var altså stabelretten, retten til at besidde jordegods
(som nu ikke længere var noget særligt københavnsk privilegium),
*3