97 / 207
HENV I SN INGER OG NOTER
i. I de senere år er der sket en ny
orientering inden for udforsknin
gen af bondekulturen bort fra
den hidtil gængse anskuelse af
den som urgammel, traditionel
og stationær, der opfattes som
en udløber af bonderomantikken,
se således Den gamla bondekul
turens upplosning. Foredrag och
diskussioner vid fjortonde nordi
ska folklivs- och folkminnesfor-
skarmotet i Åbo 1959, Åbo 1961.
Den nordiske interesse for kul
turændringer, der kommer til ud
tryk her, er blot en side af en al
men europæisk interesse, der hid
til tydeligst er kommet til orde i
Svejts, se således Richard Weiss:
Volkskunde der Schweiz, Erlen-
bach-Ziirich 1946, Ed. Striibin:
Baselbieter Volksleben. Sitte und
Brauch im Kulturwandel der Ge-
genwart, Basel 1952, og Rudolf
Braun: Industrialisierung und
Volksleben,
Erlenbach-Zurich
1960. - Den europæiske bonde
kulturs historie kan betragtes un
der synspunktet kulturændring
eller kulturkontakt, se Åke Hult-
krantz:
General
Ethnological
Concepts, Kbh. 1960, artiklerne
Acculturation og Culture Con-
tact.
2. Joachim Junge: Den nordsjæl
landske Landalmues Karakter
. . . (udg. af Hans Ellekilde),
19 15 , 262 f.
3. Junge, a.a., 264 f. — I 1783 var
udkommet en forordning om
overdådigheds indskrænkning i
bondestanden, hvor det bestem
tes: »Ligesom der i øvrigt ingen
sammenkomster ved slige lejlig
heder (d.e. barsler, barnedåb
og begravelser) må være, så skal
og al kaffedrikning blandt almu
en på landet være forbudt«.
Schous Forordninger 8, 379.
4. Se således Hugo Matthiessen:
Københavnske Gader 1728-1795,
1924, 104.
5. A. Axelsen D rejer: Mejeribru
gets Historie
(i Det danske
Landbrugs Historie 4, 125 ff.).
— S. Sterm: Statistisk-Topogra-
phisk Beskrivelse over Kjøben
havns Amt, 1834, 122 f.
6. Joh. Phil. Hage: Kjøbenhavns
Amt, 1839,
22&-
7. Hage, a.a., 233.
8. Hage, a.a., 112 f.
9. Hage, a.a., i i 3 f .
7
97