94 / 207
H O L G E R R A S M U S S E N
sakse hedder det: »I denne Tørveegn
syes
ikke engang Klæderne
hjemme, Alt, endog Skjorten, kjøbes færdigsyet i Kjøbenhavns
Boder«. Og fra Kirke Værløse og Ballerup sogne: »Med Huusfli-
den staae vi desværre langt tilbage . . . Mandfolk og Fruentimmer
have ligelidt Sands for den. Det er sjeldent at træffe en Mand eller
Karl, der kan hugge en god Tøjrepæl, mindre ethvert Andet. -
Alt skal Hjulmanden besørge, derfor har gjerne enhver Bye to
eller flere, der med Familie staae sig ret godt. - Fruentimmerne ere
i deres Haandarbeide lige saa langt tilbage især med Strikning,
der særdeles synes at kjede dem. Dragten giver i Almindelighed et
Begreb om Huusfliden; thi enten er den laset indtil Væmmelse eller
glimrende som en udstafferet Krambod. . . . Ved disse idelige Ud
gifter fra det Mindste til det Største er Borg og Gjæld almindelig.
Hovedstaden og Markederne søger Almuen, Ingen for at sælge
Frembringelser af deres Huusflid, men Alle for at kjøbe«.
De citerede udtalelser er for generelle til, at man tør sige noget
om enkelthederne i den proces, der hedder hovedstadens påvirk
ning på bondelandet. En gennemgang af bondeskifter over en læn
gere periode ville utvivlsomt kunne give materiale hertil. På bonde
dragtens område er gjort en hel del,22 men en analyse for at påvise,
om købestoffer spiller en dominerende rolle hos københavnsbøn
derne i højere grad end hos andre bønder er ikke foretaget.
Problemet har to sider, dels ændringer i selve materialet, altså
nye produkter, dels ændringer i selve udformningen, snit og dragt
dele. Man kan også udtrykke det således: Betød kontakten med
hovedstaden en påvirkning af bøndernes vaner, i hvor høj grad
blev de ændret og i hvor meget stærkere takt end i andre dele af
landet?
For dragternes vedkommende er det utvivlsomt rigtigt, at stof
ferne i stor udstrækning blev købt i København, men det betød
ingenlunde, at den gamle egnsdragt blev opgivet. Der er tværtimod
94