K Ø B E N H A V N S B Ø N D E R
Hvordan har nu denne specialisering og bevidste produktion for
hovedstadens forsyning påvirket bønderne i omegnen? V i har
allerede hørt Junges mening herom så vidt folkekarakteren og den
sædelige vandel berørtes heraf. Vi vil nu se på den mere materielle
side af problemet.
For de national- og landøkonomiske forfattere var det ikke et
ubetinget gode. I sin amtsbeskrivelse indrømmer Hage ganske vist,
at en produktionsspecialisering må være naturlig og egentlig også
til bedste for alle parter. Han kan da også påvise de heldige følger
heraf på flere områder. Således er de komvarer, der føres til byen,
gennemgående af god kvalitet og vel rensede. Til det sidste bi
drager »de senere Aars Opfindelse af Rensemaskiner, som nu en
hver Landsbye-Hjulmand kan forfærdige«.18 Hvad agerdyrknings-
redskaberne i almindelighed angår, viser københavnsbøndeme sig
i øvrigt snarere konservative. Endnu i første halvdel af 1800-tallet
foretrak de hjulploven for svingploven, og et så gammeldags ar
bejdsredskab som krogen var endnu på dette tidspunkt i almindelig
brug.11' Samme fastholden ved de gamle typer redskaber fandtes
endog på mange af omegnens herregårde. Man havde i øvrigt
gjort sig umage for at udbrede kendskabet til de nye agerdyrknings
redskaber ved at forevise Winstrups afbildninger af hans produktion
(udsendt af Winstrup selv i otte hæfter i årene 1822-25), men da
afbildningerne ikke var blevet uddelt, var de snart glemt igen.
»Exemplarer, hensatte hos dulige Mechanici i Egnen, eller hos
kyndige Landmænd vilde gjøre større Virkning; thi Bonden maa
have haandgribelig Overbeviisning«, skriver herredsfoged Blume
i sin beretning fra Hedeboegnen.20
Et område, der specielt interesserede landøkonomerne i 1800-
årene, var husfliden. Den betragtedes som et vigtigt supplement
til landbruget; hvor den blomstrede, var tilstanden noget nær ideel.
For hovedparten af de folk, der var bidragydere til Hage, måtte
9
1