86 / 207
H O L G E R R A S M U S S E N
dinge, hvor der var opstået en hel husindustri med havregryns
maling, som »for Bønderne i denne By er en Velstandskilde«. Al
den havre, de selv kunne avle, blev brugt hertil, men det forslog
slet ikke. Hovedparten af den formalede havre blev købt på torvet
i København eller på skibene i havnen. Havren blev malet på
håndkværn. A f hver tønde blev 3-4 skpr. gryn, og flere af bøn
derne malede indtil 20 tdr. havre om ugen. »En Kone, ved Navn
Dorthe Peder Corfix’s skyldes denne Næringsvej; hun begyndte
dermed 1740«.13
Endelig var der i den indre zone fiskeriet og fiskehandelen som
en specialitet. Hollænderne på Amager havde som privilegium åle
fiskeriet fra øens ålestader, men det karakteristiske indslag i byens
fiskehandel udgjorde skovserkonerne ved Gammelstrand. Derimod
udøvedes der ikke noget fiskeri af betydning fra selve hovedstaden.
Skovshoved har i begyndelsen af forrige århundrede haft karakter
af et fiskerleje. Ifølge Sterms oversigt bestod det af 58 fiskerhuse,
23 såkaldte arbejdsmændshuse, 5 lyststeder for hovedstadens bor
gerskab, en kro og en bagergård. Husene angives som usle og små.
Mens mændene fiskede, tog konerne sig af afsætningen. Deres faste
stadeplads dengang som nu havde de ved Gammelstrand, men de
strejfede i øvrigt også byen rundt og falbød deres varer fra den
karakteristiske rygkurv. Det var drøje og rapkæftede kællinger, der
ikke var lette at hamle op med. Et flyveblad anfører som en utrolig
ting i 1774, at »forleden Torsdag var ved Gammelstrand ikke
Slagsmaal en hel Dag, og man hørte ikke et Skieldsord en halv
Time«.14
Den største specialitet i zone 2 var tørveproduktionen, der foregik
i et stort område mod nordvest mellem Sengeløse og Kirke Vær
løse. Egnen bærer endnu i dag præg af denne kraftige tørveskæ-
ring, der for de landøkonomiske skribenter i forrige århundrede
ikke var noget ubetinget gode, eftersom den fik bønderne til at
86