H O L G E R R A S M U S S E N
strakt sig meget videre, endog over 3 Mile; at dette i Reglen ikke
længere er Tilfælde beviser at Melkeproductionen i Nærheden af
Kjøbenhavn er meget betydelig forøget. Det andet District, paa
hvilket Kjøbenhavn viser sin umiddelbare Indflydelse, strækker sig
indtil en Afstand af omtrent 3 Mile, af og til noget længere, og
leverer især Høe, Halm og nogle Kartofler. A f disse to Districter
tager det første i Reglen Mask, Kliid, andre Fodermidler og Gjød-
ning, som Hovedstaden producerer, tilbage til Gaarden; til det an
det føres sjeldnere disse Sager tilbage; til Tørveegnen finder det
i Reglen slet ikke Sted. Det tredie District driver sine Jorder uden
Hensyn til at levere Hovedstaden andet end de almindelige Varer,
og tager hverken Fodermidler eller Gjødning tilbage; dette Districts
Agerbrug gaaer som overalt i Landet fornemmelig ud paa at avle
Komvarer«.9
Dette er en klar, men naturligvis også noget forenklet opstilling
over produktionsforholdene i Københavns omegn. Inden for den
enkelte af de opstillede zoner kunne der udvikle sig andre speciali
teter, som vi skal se i det følgende. Inden for »Gødske- og Mælke
linien«, som man kaldte ydergrænsen for zone 1 på Sjælland, var
mælk og mælkeprodukter dog afgjort det vigtigste. Heller ikke
disse bønder slap for kritik. Det lå nok til dels i, at de ikke tog det
så nøje med kvaliteten efter at have fundet ud af, at »Kjøbenhav-
nerne, ogsaa hvad denne Vare angaar, bedre forstaae at bedømme
Prisen end Egenskaberne«, som en indberetning til Hage fra
Lyngby og Søllerød siger. Dels var måden at behandle produktet
på ikke fremmende for en god kvalitet, thi for det første blev det
skvulpet den lange vej på en stiv pindevogn ad en hullet vejbane,
og for det andet blandede man frejdigt god og dårlig mælk eller
fløde sammen. Hages beretning om, hvordan man behandler
mælken og fløden i sommertiden, vil gøre dette fuldt ud forståeligt.
»Melken sendes raa til Byen«, siger han, »men om Sommeren maa
82