78 / 207
H O L G E R R A S M U S S E N
konerne friskkærnet smør, »gemeenlig kaldet Koppe-Smør, fordi
det udsælges i en Træe-Koppe eller Træe-Maal«, og mælk og fløde
tilførtes byboerne af de såkaldte »flødehusarer«, ridende amager
bønder, der havde hele deres varelager hæftet på hesten i store
træbimpler.
På mælkeforsyningens område måtte Amagers befolkning efter
hånden se sig fortrængt af de øvrige københavnsbønder. Hoved
stadens beboere havde meget at udsætte på mælken fra øen. Dels
anklagede man bønderne for at blande vand i mælken, eller som
P. A. Heiberg skriver i »Rigsdaler-Sedlens Hændelser«: »Amager
konerne gør deres Ed paa, at de ikke blander Vand i Mælken,
men har den Forbeholdenhed, at de blander Mælk i Vandet«,
dels fandt man ikke deres mælk så velsmagende som de andre kø
benhavnsbønders, fordi amagerbøndernes køer i udstrakt grad
blev opfodret med mask og bærme og affaldet fra deres udstrakte
kålmarker, hvad der gav mælken en ram smag.5
På grønsagernes område var de imidlertid aldrig ude for alvor
lig konkurrence. Tværtimod var det sådan, at bønderne fra Sjæl
landssiden, der kom til bys, tog grønsager med hjem. I »Den danske
Argus« fra 1 77 1 græmmer en forfatter sig over at se amagerne
proppe køkkenurter i posen hos sjællandsbønderne. »Er det ikke
beklageligt, at Bønderne ey i det ringeste har disse Sager i deres
dog store, men med Nælder og Skarntyde begroede Haver«?
udbryder han.
Endnu et godt stykke op i 1800-årene var manglen på bonde
haver et karakteristisk træk for Københavns omegn. Hage, der
gav en beskrivelse af Københavns amt i 1839, siger herom efter
at have nævnt haveanlæggene ved lyststederne i hovedstadens nær
hed: »Man behøver ikke at fjerne sig ret langt fra Hovedstaden,
før man ved at kaste sit Øie paa de udflyttede Bøndergaarde og
Huse, der staae paa den nøgne Mark, uden anden Omgivelse end
78