75 / 207
A F H O L G E R R A S M U S S E N
K Ø B E N H A V N S B Ø N D E R
Kontakten mellem hovedstad og bondeland er et gammelt fæno
men. Bondelandet omkring København har fået sin karakter på
godt og ondt af hovedstadens nærhed. Hvordan kontakten er kom
met i stand, hvad konsekvenserne heraf har været, er spørgsmål,
der ikke kan besvares tilfredsstillende i dag. Her må dybtgående
studier til på mange felter. Opgaven kan da kun være at pege på
nogle af problemerne, og jeg har valgt at gøre det fra en periode,
hvor der findes meget stof at gå til både af litterær og billedmæs-
sig art.1
Holder man sig til de professionelle moralister, præsterne, så er
det ikke absolut godt, hvad de har at berette om denne kontakt.
Den nordsjællandske præst, Joachim Junge, der i 1798 gav os den
første egentlige etnologiske studie over et dansk bondesamfund,
har et helt afsnit om Københavns indvirkning på bønderne. Man
ser daglig nogle hundrede bønderfolk af begge køn i hovedstaden,
siger han, og de folk, de her kommer i berøring med, er oftest
»ikkun Bærmen af det danske Folk, thi det gaaer med denne
Hovedstad, som med Rom i Taciti Tider, hvor alt hvad som ikke
duede omsider strømmede hen, ligesom i en Spøltønde«.
Det, bonden har lettest ved at lære i hovedstaden, er drikfældig
hed, men af »samme gode Læremestere indaander han og Trodsig
hed, allehaande Bedragerier og Hiertets Ureenlighed. Jo oftere
derfor Bonden besøger Staden, desto dybere synker han . . . i Umo
ralitet. Paa Fruentimmerne har Hovedstaden en ikke mindre ska
delig Indflydelse. Det blev jo overhovedet Kiønnets eiendommelige
75