70 / 207
A X E L G A R B O E
nedlagt i 1758, og for at holde ham skadesløs blev han udnævnt til
byskriver i København; han skulle være til stede på bytinget, føre
tingbogen og rådstueprotokollen, udfærdige skøder og lignende
dokumenter, men fik tilladelse til at holde fuldmægtig, måske for
at kunne arbejde videre med sine mineralogiske undersøgelser og
rejser ude i landet.
Allerede i 1763 døde Andreas Birch, kun omkring 47 år gammel.
Han efterlod sig syv børn, 4 døtre og 3 sønner, deriblandt Andreas
Birch (1 758-1829), som blev biskop, først på Lolland-Falster,
senere i Århus. Nu blev disse børn forældreløse. Den 2 1. maj 1763
blev »Velædle Hr. Andreas Birch, forhen Kongelig Majestæts Bye-
skriver og Mineral-Inspecteur her i Kiøbenhavn, . . . af et Høyfor-
nemme Følgeskab geleydet til sit Hvile-Sted i Frue Kirke«.15 I stort
format, prydet med datidens yndede drastiske dødningesymboler
og lignende og forsynet med professor C. F. Wadskiærs
imprimatur,
blev der trykt nogle vers af ukendt forfatter, måske en fattig stu
dent, der havde en lille indtægt af den slags rimerier. Heri tolker
børnene deres sorg og savn:
Man spørger hvad vi tænker,
Da en saa ægte Ven
I Jordens Skiød man sænker
I Døden slummet hen;
Da vi Syv Sydskend her
En Fader god og kier
Til Graven seer at bæres,
Hvor Moderen alt er?
Vi tænker, at vi fattes,
Da nu PAPA er død,
Det som bør højst at skattes
I Verdslig Lykkes Skiød . . .
70