65 / 207
A N D R E A S B I R C H
fundet en »sort jord« »in zimlicher Quantitet«, som der var grund
til at undersøge nærmere, da den »dass ansehen hat als die gold
haltende Erde, so man den Bären Dreck in den Gold-Minen nennt«.
Man mente, at et pund deraf kunne ventes at indeholde »einen
Viertel Ducaten an Gold«, hvilket ville blive prøvet nærmere i
Tyskland. Rygtet om dette fund af formentlig guldholdig jord var
nået til Fredericia, hvorfra man om natten ulovligt sejlede over og
hentede meget deraf for at lade en urmager udvinde guldet. Men
disse gyldne forhåbninger måtte snart opgives. Allerede den 10.
februar 1736 måtte grev Stolberg skrive til kongen, at »den fyenske
Jord« nu var bleven »genau probiret«, og det havde vist sig, at
»den sorte jord« kun indeholdt i hundrede pund »ij/2 Ducaten
Gold« og derfor var for fattig til, at det kunne betale sig at udvinde
guldet, som man med datidens ufuldkomne kemiske undersøgelse
fejlagtigt mente at kunne påvise.
Men stadig havde man opmærksomheden henvendt på de for
skellige jordarter ved Lille Bælt. I 1767 udgav præsten J. N. Wilse
en »Fuldstændig Beskrivelse af Stapel-Staden Fredericia«. Flan
fortæller deri om sine iagttagelser af strandklinterne på begge sider
af Lille Bælt. »Fyen og Jylland«, skriver han, »har her hængt
sammen, ligesom de Ældre have raisoneret om Neapel og Sicilien,
og de Nyere om Engelland og Frankerige imellem Douvre og
Calais; thi maaskee Havet har engang ved Tidens Længde skaaret
sig ind imellem Landene og tilsidst formeret det lille Belt. Maaskee
og en underjordisk Ild engang har været i Spillet med, som nogle
brændbare Materier her findes lade slutte; maaskee et forskrekke-
lig Jordskielv har vendt op og ned paa Jorden her; thi de ellers
sædvanlige Jordarter findes sine Steder afbrudte og opkastede i
mange Slags Vinkler, ja sine Steder ere alle Slags Jord- og Steen-
arter saa uordentlig sammenæltede i hverandre, at man ey kan be
gribe de saaledes har været af Begyndelsen, maaskee Ildens, Van
5
65