68 / 207
A X E L G A R B O E
som forsteninger, drøftet i Videnskabernes Selskabs skrifter, således
i afhandlinger af den kgl. kunstkammerforvalter Lorenz Spengler
( 1 720-1807),9 der ejede en prægtig privatsamling af de i datiden
så yndede konkylier, forsteninger og mineraler, og af en anden
samler, den tyske præst ved Garnisonskirken i København J. H.
Chemnitz ( 1730- 1800). 10 I disse spekulationer spiller tanken om
den bibelske syndflod en rolle, således hos pastor Chemnitz, der
spørger, om »Forsteninger af saadanne Snekker og Conchylier, der
ikkun have hiemme i Sydhavet og i de Ostindiske Vande . . .
kunde findes i vore og andre Kalkgruber og Kridebierge«. De
lærde herrer, hvem Chemnitz viste sine i Fakse indsamlede forste
ninger, har ikke kunnet besvare dette spørgsmål ; men de har været
enige med garnisonspræsten, når han hævdede, at »efter min Ind
sigt og Overbevisning er og bliver det een af de første Pligter for
en Theolog, ikke alene uophørlig at studere den anden Troes-Arti-
kel, som handler om Igienløsningen, der er skeet ved Jesum Chri-
stum, men ogsaa den første om Skabelsen«.
Ved sine undersøgelsesrejser havde Andreas Birch gjort sig be
kendt som en mand, der kunne bruges i bestræbelserne for at ud
nytte Danmarks naturlige hjælpekilder, og ved kgl. resolution af
6. januar 1753 blev han udnævnt til »Kongelig Mineral-Inspec-
teur«11 med den opgave at fortsætte sine undersøgelsesrejser og
blandt andet have sin opmærksomhed henvendt på om muligt at
finde dansk kaolin, der kunne benyttes i en porcelænsfabrikation,
som kong Frederik V gerne så iværksat. Andreas Birch og hans
broder Niels Birch ( 1724-93),12 der var inspektør ved stenbruddet
ved Neksø - »Frederiks Stenbrud« - fandt frem til nogenlunde
brugbar kaolin ved Grødby Å på Bornholm, og efter fem års
virksomhed som »mineral-inspecteur« kunne Andreas Birch over
række kong Frederik V en smukt kalligraferet og med akvareller
prydet foliant, nu i Det kongelige Bibliotek i København,13 som
68