A N D R E A S B I R C H
Men trøsten og hjælpen søger de forældreløse børn hos Gud,
som »aldrig da tillader, at Ondt os kommer nær«. Og så ser de
frem til det evige sted, som Gud vil berede dem alle :
Vi sammled’ der med Glæde
Skal see igien PAPA
Hos Dig paa Ærens Sæde
At sidde og MAMA ;
Vi der med Fryde-Klang
Den nye Himmel-Sang
Med Dennem skal istemme,
Og følge Lammets Gang.
»Han var en Mand, der har giort sit Fæderneland Ære«, lød
samtidens vidnesbyrd;16 hans embede som Kongelig Mineral-In-
specteur »haver givet ham Anledning til meere end almindelig
Eftertanke om naturlige Ting«.
Andreas Birch efterlod sig en samling »Naturalier, bestaaende i
Conchylier, Mineralier, Petrefacta (d.v.s. forsteninger) med meere«,
deriblandt også »grønlandske Fahrtøyer« og lignende. Det har kort
sagt været en af de naturaliesamlinger eller små »Kunstkamre«,
som man kunne træffe i mange af det 18. århundredes hjem. Men
man standser med særlig interesse ved det trykte auktionskatalog
20. oktober 1 76317 over denne samling, som befandt sig »udi Sterv-
boets paa Nørregaden beliggende Gaard«, fordi samlingen var til
vejebragt af den kongelige mineral-inspektør og da også bærer
præg heraf. I samlingen var der både sølv fra Kongsberggrubeme
og de af samlere dengang så eftertragtede smukke zeolit-krystaller
fra Island. Fra forskellige egne i Danmark var der mineraler, for
steninger og jordarter, således fra Fur, Fakse og Bornholm. Fra
denne sidstnævnte 0 havde Andreas Birch flere prøver af blyglans,
som datiden gjorde sig ganske overdrevne forhåbninger om at
71