HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

A X E L G A R B O E

dets og Jordens Bevægelser have paa eengang anrettet denne Con-

fusion«.

Wilse nøjedes ikke med at undre sig over, hvad han så i strand

klinterne på Fredericia-egnen - altsammen gådefuldt i tiden før

istidsgeologiens gennembrud. Men han tog prøver af de forskellige

jordarter, der måske kunne anvendes til fremstilling af farvestoffer

eller kemiske produkter som alun. Kort sagt: Wilse var ligesom

Andreas Birch en af dem, der søgte efter teknisk anvendelige mine

ralstoffer i Danmarks jordbund, og hans skildring af iagttagelser

og spekulationer over de geologiske forhold i Lille Bælt-egnen giver

et bidrag til forståelse af den atmosfære af ivrige undersøgelser og

kun alt for luftige forhåbninger, hvori Andreas Birch udførte sit

arbejde som »Kongelig Mineral-Inspecteur«.

Fortegnelsen den 2. marts 1752 over »decouvrerede« mineralske

jord-materier fra Jylland var ikke det eneste, der bragte Andreas

Birch i forbindelse med Videnskabernes Selskab i København. I

november 1752 havde dette selskabs medlemmer igen lejlighed til

at gøre sig bekendt med en geologisk samling, som Birch havde

indsendt, ledsaget af en »Forteignelse over her i Landet fundne

Naturalia«.8 I samlingen var der blandt andet en »Indianisk«

koralmasse fra Fakse, »petrificerte Indianiske Coquilier« eller

»Cornua Ammonis«, d.v.s. nautiler. Også fra Møns og Stevns klint

var der forsteninger. Videnskabernes Selskabs medlemmer har med

interesse betragtet disse naturalier, hvorefter de den 6. november

1752 tilbagesendte det hele til »Mons: Birch effter hans Forlan

gende«.8 Måske har de lærde herrer drøftet det problem, hvorvidt

disse koraller og andre forsteninger, som monsør Birch havde sam

let i Fakse-kalkbruddet, virkelig var »indianske«, d.v.s. indiske

former, og hvordan de i så fald kunne være havnet i Fakse Bakke

i en fjern fortid. Gentagne gange i de følgende år finder man dette

spørgsmål og problemet: de eventuelt uddøde dyr, der nu kendes