A X E L G A R B O E
kunne finde i sådanne mængder, at der kunne baseres en bjerg
værksdrift derpå.18 I Andreas Birchs samling fandtes der også flere
prøver af bornholmske kul, som netop i Andreas Birchs tid på
ny havde vakt skønne fremtidsdrømme, der hurtigt blegnede. Land
husholdningsselskabet, som Birch stod meget nær,19 udsatte i 1770
en prisopgave om »bygværdige« (d.v.s. til udvinding egnede) kul
forekomster i Danmark, og selskabets sekretær Christian Martfelt
(1728-90) var meget optimistisk stemt for de bornholmske kuls
vedkommende, »et uudtømmeligt Skatkammer«, som ville kunne
forsyne de danske riger og lande og endogså bringe »en fordeelagtig
udenrigs Handel«,20 altsammen skønne fremtidsdrømme, hvori også
Andreas Birch havde del, men som brast lige så hurtigt som de
sæbebobler, man ser afbildet på versene ved hans død for at minde
læserne om, hvor hastigt lykken kan omskiftes.
En af Birchs små spånæsker (ca. 1 : i) med jyske jordarter, »sort vitrioljord«, Terra
vitriola nigra, fra Bjørns Knude ved indløbet til Vejle Fjord. Min. Mus. i Kbhvn.
Efter Axel Garboe: Geol. Hist. i Danm.
72
'