A N D R E A S B I R C H
han kaldte »Museum Mineralogicum Danicum, eller Dansk Mine
ral Cabinet, Indeholdende Danske og Norske Metaller, Mineraler
og Fossilier . . . Samlede og udi en Systematisk Orden beskrevne«.
Bogen blev overrakt kongen den 3 1. marts 1758 »paa den Dag,
som for 35 Aar siden har skiænket os Deres Kongelige Mayestæts
u-skatteerlige Levnets Begyndelse«. Længe, skriver Birch, har vort
fædreland skjult mineralerne i sit skød; »men at de fleeste af dem
ere bievne fremhentede deraf og sat for Dagens Lys, det haver
Guds Forsyn reserveret til Deres Kongelige Mayestæts Lyksalige
Regimentes Dage, i hvilke det Allernaadigst har behaget at beordre
mig Sin allerringeste troe Tiener til at forfremme Mineral-Væse
nets Kundskab og Brug«, hvilket Andreas Birch nu i en årrække
havde bestræbt sig for, idet han »forarbeidede det mig anviiste
hidindtil u-dørckede Stykke i Viingaarden«. Vanskeligt havde ar
bejdet været, »da Folck meget lastværdig meere attraaer fremmede
Vahre end lade sig nøye med eget, det er noksom bekiendt«.
Andreas Birchs virksomhed som kongelig Mineral-Inspecteur
blev ikke af lang varighed. Udviklingen gik videre, og i protest
mod et universitet, der ikke kunne og vel heller ikke ville give
naturvidenskaben den plads, som de merkantilistisk sindede mænd
i regeringen ønskede, blev der i 1759 oprettet et naturvidenskabeligt
institut med praktisk sigte, det såkaldte Natural-Husholdnings-
cabinet på Charlottenborg.14 Her skulle undervisningen (som det
hedder i fundatsen) bidrage til, »at Vores kiære Undersaatter maat-
te blive i Stand til nøye at opleede, tilbørligen at undersøge og ret-
teligen at bruge alle de Naturens Skatter og Herligheder, hvormed
Gud har velsignet vore Riger og Lande«. Der skulle med andre
ord, selv om der ikke tænktes alene på mineralske råstoffer, arbej
des videre og i større format på den vej, som Andreas Birch havde
betrådt. Han selv fik ikke direkte noget at gøre med Charlotten-
borg-instituttet. Birchs post som kongelig mineral-inspektør blev
69