76 / 207
H O L G E R R A S M U S S E N
Charakteer at blive staaende ved Tingenes Overflade, stærkt at
henrives af Sandserne og tidlig at føle en prikkende Begierlighed
efter Pynt; naar derfor de unge Landsbyepiger see igiennem
Phantasiens Trylleglas deres Systre, giindsende i Silke og vaiende
med lange røde Vimpeler, at krydse igiennem Gaderne, kan man
ikke undre sig over, at det giør Indtryk paa dem, og . . . blive de
lystne efter at besegle hine Farvande. Man finder derfor langt flere
Piger af denne Stand, end Karle, i Hovedstaden«.2
Mange sjællandske bondepiger fik tjeneste i kortere eller længere
tid i københavnske borgerhjem, og også omegnens bondekoner
tog plads som ammer for velhavende borgeres børn - til største
skade for dem selv og deres familier efter Junges mening, idet de
vender hjem »omsider laskede og magelige og forvænte til deres
Hytte, men —ikke til Roelighed, thi de ere nu bievne bekiendte
med for mange Nødvendigheder, og den Plante, som omsættes fra
et fedt til et magert Jordsmon, trives ikke mere, —heller ikke til
deres Mænds Glæde, thi de synes nu ikke mere at være skikkede
til Landet. Man behøver derfor sielden at spørge, om Moer har
været Amme, - da man sædvanlig strax kan see det ved at træde
ind i Huset; thi hvad den tilvante Magelighed ikke kan udrette,
det giør den af Bonden saakaldte Bankerut-Kiedel, da alle de
kiøbenhavniserede Mandinder ere sædvanlig stærkt hengivne til
Kaffedrik. Fordi de nu maae savne saa mange andre Ting, bort
slukke de Sorgen i denne Fruentimmer-Dvaledrik, og det under
tiden saaledes, at de ikke allene faae et Udseende som den personi-
ficeerte Hunger, men straffe endog sig selv og Manden paa, saa at
sige, yderste Formue«.3
Junges beskrivelse kan ikke affærdiges med at være præstens al
mindelige trang til at moralisere. Hans beskrivelse vidner om et
dybtgående kendskab til hans sognebørn, og hans vurdering af
byens indvirkning på bonden støttes fra mange sider.4
76