80 / 207
H O L G E R R A S M U S S E N
da fornemmelig bleve dyrkede, saasom de bedre Sorter Grønt, og
navnlig Agurker, Blomkaal, Snittebønner, Løg, Selleri o.s.v., vare
i saadan Priis, at Dyrkningen rigelig lønnede den Flid og de Om
kostninger, som anvendtes derpaa, hvortil kom at Consumtionen
var meget ringe. - Nu er Forholdet omvendt«.7
I Brøndbyerne var der tidligere blevet dyrket en hoben ærter,
som bønderne førte til torvs og afsatte i bælgene. De falbød dem
på så højrøstet en måde, at Aftenposten i 1776 tog til orde mod
»den excessive Allarm, med hvilken visse højrøstede Bønder i de
grønne Ærters Tid opfylder vore Gader, ret som om der enten var
Ildløs, eller Svensken var i Landet, eller noget andet ondt var for-
haanden«. Men også dette råb forstummede, kvalt af konsump
tionen.
Tradition, landbrugsjordens forskellige beskaffenhed og trans
portmulighederne bevirkede en opdeling af produktionsområdet,
som er klart udtrykt i Hages beskrivelse af Københavns amt. Den
»høist forskjellige« driftsmåde fremkaldes ikke blot af det forskel
lige jordsmon, men »den folkerige Hovedstad har naturligviis en
stor Indflydelse paa Jordernes Anvendelse i dens Omegn. Mange
af Producteme kunne ikke taale en lang Transport paa Vogne
uden at tabe i Værdi; dette er især Tilfældet med Melk og de
finere Haugesager; andre optage saa stort Rum i Forhold til deres
Værdi, at det ikke kan betale sig at føre dem langveis fra til Sta
den, som Høe, Halm og Kartofler. At Landmanden nu søger at
frembringe de Produkter, som betale sig bedst er vistnok aldeles
rigtigt«.8
Som følge af disse forhold grupperer produktionsområderne sig
med forfatterens ord efter disse linier: »Med Hensyn til Agerbruget
kan altsaa Amtet deles i tre Districter, hvoraf det ene, der især
leverer Hovedstaden Melk og Kjøkkenurter, nu strækker sig om
trent
1/0
Miil; denne kaldes spøgeviis »Melkeveien«, og har tilforn
80