84 / 207
H O L G E R R A S M U S S E N
den afskummede saavelsom Fløden koges, denne med noget Kar-
toffelmeel og lidt Potaske, omtrent en Theeskeefuld til 6 Potter.
Dette skeer for at gjore Sommerfløden jevnere og tykkere, og bringe
den til at afsætte en tyk Hinde. »Fløde der ei er behandlet paa
denne Maade vrages af Kjøbenhavnerne som altfor tynd«. Hænder
det at Fløden, uagtet denne omhyggelige Behandling, bliver noget
suur, og derfor bringes tilbage, kan den endnu engang hjelpes
ved Blanding med sød Fløde og et nyt Opkog med lidt Potaske,
til den anden Reise til Hovedstaden«.10
Beboerne i Valby deltog også i denne mælkehandel, men de var
først og fremmest bekendte for deres fjerkræhandel. Byen havde
en meget karakteristisk befolkningsfordeling. Ifølge Sterm11 bestod
den i 1834 af 19 gårde, 7 lyststeder ejet af borgere i København,
6 huse med jord og 89 jordløse huse. Mens gårdmændene lagde
vægt på mælkeproduktion, var det husmændene, der gav sig af
med fjerkræhandel. De mest velhavende af dem holdt hest og vogn
og for landet rundt for at købe kalkuner, høns, ænder, gæs, kyllin
ger, æg, fjer og smør op. Denne virksomhed havde fået kgl. stad
fæstelse i 17 2 1, hvor det blev tilladt beboerne i Københavns Valby
at bortsælge i København og på offentlige torve, »hvis Vahre
de hos dennem selv udi Byen tillegger, saa og andensteds udi Lan
det med egne Heste og Vogne afhenter og kiøber, men paa ingen
anden Maade«.
Hvis de indkøbte varer ikke var kvalitetsmæssigt tilfredsstillende,
beholdt husmændene dem et stykke tid hjemme, fedede fjerkræet
op og rensede og omæltede smørret, hvorefter konerne tog på
Gammeltorv med varerne. Fjerkræet blev solgt slagtet og plukket
eller også levende. Det hævdedes, at hvis kunderne ønskede det,
plukkede de fjerkræet levende, for så fik det et mere tiltalende
udseende.12
En anden specialitet inden for linien havde sit centrum i Bud-
84