458 / 587
446
De københavnske Gilder
og
deres Grundejendomme
Byens R a a d m æ n d nævnes, om end ikke ved Titel,
allerede i den ældste S tadsret a f 1254, som om taler de
Borgere, der h a r svoret at vogte Stadens Segl, men i S tads
retten af 1294 kaldes de Raadmænd, og allerede i 1275,
medens den ældste S tadsret var i Kraft, nævnes »Sager,
som to Raadmænd bevidner«. Der kan vel ikke være Tvivl
om, at R aadm andsinstitutionen h a r været til fra Købsta
dens Oprindelse. Beretningen af 25. Marts 1292 om den
Bestemmelse, som Biskop Johannes Krag havde tru ffe t
sammen med Raadmændene om Indførelse af en S tads
bog, nævner de tolv da fungerende R aadmænd ved Navn.
Raadmændenes Antal h a r da allerede under den ældste
Stadsret, saavel som langt ned i Tiden, været 12. Senere,
før 1368, benævnes to af dem B o r g m e s t r e , men i 1526
forøgede Kong F rede rik I Tallet til 4 Borgmestre og 12
Raadmænd. I Begyndelsen blev de udnævnt af Biskoppen
og aflagde Ed paa, at de skulde fo rvalte deres Embede ef
ter Lov og Ret og kun aabenbare fo r Biskoppen deres hem
melige Vedtægter. Allerede da var de altsaa med B iskop
pens Vidende et L a v med egen S k raa1). Senere er de
valgte af Borgerne, men Valget m aatte godkendes af
Byens Herre.
E fter Kongens Overtagelse af Byen traad te han sik
kert i Biskoppens Sted, som den, der godkendte Valget
af Borgmestre og Raad. I Brevet a f 15. F eb ru a r 1422
om Lavene i sam tlige Købstæder, hvori det bl. a. bestem
tes, at ingen H aandvæ rker, men kun and re Borgere og
Købmænd var valgbare, tilføjes det, at Borgere og Almuen
ikke skal have Ret til at afsæ tte Borgmestre, m edm ind re
det godtgøres for Kongen og han s Raad, »at de ikke er
os og Købstæderne og Riget nyttige«2). I S t a d s r e t t e n
a f 1 4 4 3 bestem tes, at Raadet supplerede sig selv; F re
derik I lod Borgerskabet vælge dets Medlemmer, men
*) K. D. I, Nr. 36.
2) K. D, I, Nr. 112.