Previous Page  458 / 587 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 458 / 587 Next Page
Page Background

446

De københavnske Gilder

og

deres Grundejendomme

Byens R a a d m æ n d nævnes, om end ikke ved Titel,

allerede i den ældste S tadsret a f 1254, som om taler de

Borgere, der h a r svoret at vogte Stadens Segl, men i S tads­

retten af 1294 kaldes de Raadmænd, og allerede i 1275,

medens den ældste S tadsret var i Kraft, nævnes »Sager,

som to Raadmænd bevidner«. Der kan vel ikke være Tvivl

om, at R aadm andsinstitutionen h a r været til fra Købsta­

dens Oprindelse. Beretningen af 25. Marts 1292 om den

Bestemmelse, som Biskop Johannes Krag havde tru ffe t

sammen med Raadmændene om Indførelse af en S tads­

bog, nævner de tolv da fungerende R aadmænd ved Navn.

Raadmændenes Antal h a r da allerede under den ældste

Stadsret, saavel som langt ned i Tiden, været 12. Senere,

før 1368, benævnes to af dem B o r g m e s t r e , men i 1526

forøgede Kong F rede rik I Tallet til 4 Borgmestre og 12

Raadmænd. I Begyndelsen blev de udnævnt af Biskoppen

og aflagde Ed paa, at de skulde fo rvalte deres Embede ef­

ter Lov og Ret og kun aabenbare fo r Biskoppen deres hem ­

melige Vedtægter. Allerede da var de altsaa med B iskop­

pens Vidende et L a v med egen S k raa1). Senere er de

valgte af Borgerne, men Valget m aatte godkendes af

Byens Herre.

E fter Kongens Overtagelse af Byen traad te han sik­

kert i Biskoppens Sted, som den, der godkendte Valget

af Borgmestre og Raad. I Brevet a f 15. F eb ru a r 1422

om Lavene i sam tlige Købstæder, hvori det bl. a. bestem ­

tes, at ingen H aandvæ rker, men kun and re Borgere og

Købmænd var valgbare, tilføjes det, at Borgere og Almuen

ikke skal have Ret til at afsæ tte Borgmestre, m edm ind re

det godtgøres for Kongen og han s Raad, »at de ikke er

os og Købstæderne og Riget nyttige«2). I S t a d s r e t t e n

a f 1 4 4 3 bestem tes, at Raadet supplerede sig selv; F re ­

derik I lod Borgerskabet vælge dets Medlemmer, men

*) K. D. I, Nr. 36.

2) K. D, I, Nr. 112.