460 / 587
4 4 8
De københavnske Gilder og deres Grundejendomme
var vel ikke ældre end Serridslevs Indlemmelse i 1525; i
alt Fald godkendtes i 1539 T ildelingen af en Borgmester
og Raads Vang, som i nogen T id havde været ud lag t til
R aadstuen1). Men Fortegnelsen er ikke udtømmende. I
Christopher af Bayerns S tadsret fik de Ret til at holde
S t a d s k æ l d e r i R aadhuset; og i 1548 bevilgede Kon
gen Borgmestre og Raad Brev ad g ratiam paa E m d r u p
By, som var 4 Gaarde, at beholde kvit og frit uden nogen
Afgift2).
Den Skraa, hvorved det indbyrdes F o rho ld mellem
Borgmestre og Raadmænd ordnedes og deres Ind tægter
fordeltes, er ikke bevaret, men det ses, at de ny tiltræ
dende ligesom i and re Lav betalte en særlig Afgift ved
deres Optagelse, thi i 1516 blev »Raadmandskost« a fsk a f
fet, og i Stedet skulde hver ny R aadm and betale 20 Mrk.
i Bøssen og derefter være delagtig i Indtægterne: »Sagen
er den, at den yngste R aadm and skal staa saa stor Fare,
baade til Sjæl, Gods og Penninge, som den ældste, og er
dette ikke for Gunst og Gave.« Enhver E nke havde Naad-
sens Aar i den afdøde Mands Afgrøde i Ager og Eng;
hun fik 40 Joach im sdaler af Bøssen og 1 P und Peber,
sam t Del i Vinkælderen, »og dermed være de venlig a f
takket«3) .
At saa store R ettigheder kunde afstedkomm e Strid
med Borgerskabet, er klart, og et større Opgør fand t Sted
i 1580, og den 5. April 1581 fik en fast O rdning Kongens
S tadfæstelse4).
Allerede fra gammel Tid, da Byen var delt i 4 F je r
dinger, havde Borgerskabet visse T illidsmænd, der optog
Mandtal, førte T ilsyn med F remmede, med B rand red sk a
ber og B rande osv., og som vist oprindelig ogsaa var
4) K. D. 1. Nr. 273.
2) K. 1). II, Nr. 326.
*) K. D. I, Nr. 192.
4) K. D. II, Nr. 502.