462 / 587
450
De københavnske Gilder og deres Grundejendomme
schen steden«, altsaa a f Købmænd fra W ism ar, Stral-
sund, Stettin og and re tyske Byer, der havde slaaet sig
ned i København. Det var i Modsætning til Edslavene og
til Helgengilderne, St. Knuds og St. Eriks, mere et rent
K ø b m a n d s g i l d e , og det h a r utvivlsom t h a ft Vedtæg
ter, maaske hemmelige, der sikrede dets store Købmands-
interesser. Dets ældste bevarede Skraa fra 2. Febr. 1382’).
er ældre end nogen anden kend t københavnsk Skraa, men
Gildet selv er æ ldre; nogle Henvisninger i Sk raaen til et
tidligere Gyldenaar synes at tyde paa, at det eksisterede
i 1350. Skraaen giver næ rm est Regler for Brødrenes sel
skabelige Samkvem og for Begravelser og Messer, men
kun enkelte ligesom tilfældige Bestemmelser om H andels
forhold. Samm enkom sterne holdtes ved Pinse, Ju l og
Fastelavn og indlededes med Messer, den ene Gang i Vor
F ru e Kirke, den anden Gang »to den moniken«, i Graa-
brødre Kloster.
Det tyske Kompagni vand t i Aarenes Løb under Han-
sestædernes paagaaende, ofte krigeriske F rem fæ rd mod
Riget, ikke Myndighedernes Bevaagenhed.
I Christopher af Bayerns S tadsret blev de tre O lder
mænd, en fra hver By, krævet ændret til to, som skulde
vælges med den kongelige Fogeds og Borgmester og Raads
Billigelse, og hertil m aatte der kun vælges en tysk Bor
ger og en tysk Købmand, der ikke var Borger i Byen.
Christiern I forlangte, at de tyske Borgere skulde in d
træde i det danske Kompagni og erklæ rede det tyske
Kompagni for ophævet og aflag t2). De tyske Købmænd
fo rtsatte im id lertid alligevel deres Gilde og opnaaede u n
der Kong Hans Regering igen at faa det anerkend t. I
1526 klagede Borgmester og Raad over, at de gifte, bo
siddende tyske Købmænd fremdeles ho ldt deres Kom
pagni. Kongen indsk ræ nkede det da til de ugifte Køb-
4) C. Nyrop: Danm. G. o. L. I, Nr. 89.
2) K. D. I, Nr. 161, 163.