459 / 587
De københavnske Gilder og deres Grundejendomme
4 4 7
efter 1536 bestem te Christian III paany, at Kongen valgte
Borgmestre og Raad.
Raadmændene er sikkert stedse i det store og hele
fremgaaet af Borgerskabets øverste Lag, der var Med
lemmer af de højeste og mest ansete Gilder, og bestem t
fastslaaet bliver dette i E rik af Pomm erns ovennævnte
Brev. Gilderne kunde paa denne ind irek te Maade øve
en ikke ringe Indflydelse paa Bystyret, men direkte tog
de i København ikke Del i dette.
Borgmestre og R aadmænd i København havde som
Vederlag for deres Tjeneste adskillige Privilegier og
Sportler. F ra 1553 er bevaret et »Registher p aa hves
rennthe, som borgemester oc raadm end vtj Kiøpnehaffn
h affue oc aarligen opberer till theris pro fitt«1), som gi
ver en god Oversigt over Indtægterne, som de formede sig
i Begyndelsen af Reformationstiden. Den lyder paa Nu
tids Sprog saaledes: Først h a r hver sit F iskevand der om
kring Byen, dernæst hver sin Ager og Eng, dernæst op-
bære de af hver Kræmmer, der staar ude med Kram , 1
P und Peber, dernæst af hver Skude, som gaar gennem
Broen, 3 Sk., dernæst af hver Hest. som ud- og ind sk i
bes, 2 Hvid, dernæst a f hver Arne Vin 1 Mrk., af hvert
Fad P ryssing (01) 12 Sk., af hvert F ad Momme (01) 1
Mrk., a f hver Læst Pomm ersk 01 1 Mrk., dernæst Vejer
penge, dernæst Maalepenge af Salt og Malt, af hver Læst
1
Vi
Sk., dernæst T iendepenge af alt arveløst Gods i Byen,
dernæst af hver Tønde Hamborg 01 8 Sk. og ligesaa af
Israeløl, dernæst af hvert Skøde, som gaar paa Tinget. 3
Mrk. dansk og af hver, som bliver Borger, 1 Mrk.
Adskillige af disse Indtægter var meget gamle. Vejer
pengene skrev sig saaledes fra Vejerbodens Oprettelse i
1281; Skødepengene og Borgerskabspengene var sikkert
ogsaa fra Byens ældste Tid. T ildelingen af Ager og Eng
J) K. D. II, Nr. 345.