465 / 587
De københavnske Gilder
og
deres Grundejendomme
453
Kompagniet blev »myt ordell onde recht nedergelacht,
ende dair or zegell ende brieven gelesen«, o: nedlagt efter
Dom og Ret, og derpaa blev læst forseglede Breve1).
Gaarden blev derefter Kronens A r k e l i g a a r d 2). Under
Forhandlingerne i København i 1552—53 søgte Hanse-
stæderne forgæves at faa Kompagnihuset tilbage. De
opnaaede kun at faa Bekræftelse paa Frederik I’s Fo r
ordning af 1526, hvorefter det kun var tilladt de ugifte
Svende at holde Kompagni, og disse kunde frit købe eller
leje Kompagnihus3) . I disse Aar boede de hanseatiske
Udsendinge i »De t l y b s k e H e r b e r g « paa Amager
torv (Matr. Nr. 8/1689 i Frimands Kvarter), der da for
modentlig var i lybsk Eje, men som omkring 1553 blev
Kronens Gaard, formodentlig inddraget ligesom Kom
pagnihuset.
Pontoppidan
meddeler4), at efter at Kompag
nihuset paa Amagertorv blev opgivet, flyttede Tyskerne
deres Kompagni til Gammelstrand, men behøvede om
sider ikke deres eget Hus. Det er da muligt, at Kompag
niet nogle Aar har været holdt i Oldermanden
Herman
Røllings
ovenomtalte Hus, og at det er opløst, da Fo r
handlingerne i 1553 viste sig frugtesløse, og da Huset
ved Stranden efter Herman Rølings Død i 1553 bort-
lejedes til
Arild Hake.
Den Uvillie, som man ikke uden Grund følte i den
danske Del af Borgerskabet imod det tyske Kompagni, og
som man jævnlig sporer i Borgmestres og Raads Klager
og i Regeringens Bestemmelser, maatte utvivlsomt gøre
det ønskeligt, at man skabte en dansk Modvægt imod
det. De forskellige ældre Gilder og Lav, St. Knuds og St.
Eriksgilderne og Hellig Legemslav har med deres mere
uensartede Tilgang næppe kunnet tage Kampen op, og
4) Hapke: Niederl. Akten u. Urkunden z. Gesch. d. Hansa I. N r.627.
i2) K. D. IV, Nr. 566.
3) Håpke: Anf. Arb. I. Nr. 552, 627. 685, 686, 687.
4) Pontoppidan: Orig. Hafn. p. 328.