461 / 587
De københavnske Gilder og deres Grundejendomme
449
Fo rmænd for T ingmændene paa Bytinget, det var de saa-
kaldte F j e r d i n g s m æ n d , formodentlig 2 af hver F je r
ding. Da Byen voksede, blev det nødvendigt at forøge
Inddelingernes Antal, og F jerdingerne blev om lagt til
R o d e r . Dette skete vistnok ved Begyndelsen af Regn-
skabsaaret, Ph ilipp i og Jacobi Dag, 1. Maj 1496, da den
nye Jordebog over Byens E jendomm e blev affattet, og
F jerdingsmændene blev derefter kald t R o d e m e s t r e ;
der var to af hver Rode, valgte for to Aar ad Gangen.
Ogsaa R o d e m e s t r e n e dannede deres eget L a v
med O ldermand og Stolsbroder, og ny optagne Medlem
mer m aatte paatage sig hemmelige Forpligtelser og fik
paalagt »Indgangspenge, Brødrepenge, Ølpenge, og over
alt med um aadelig Drik, foruden anden usædvanlig Paa-
fund og P lage, Gud allermægtigste til Fortørnelse og dem
selv til Undergang og Fordærvelse«, som det siges, da
M agistraten i 1606 gav en ny Vedtægt1). Allerede i 1581,
ved den før nævnte O rdning af Borgmestre og Raads
Forhold, var ogsaa Rodemestrenes Indgangskost bleven
afskaffet. I 1632 udstedtes der en ny L avssk raa2), hvo r
efter der holdtes to aarlige Gilder, »Adelsstævner«, for de
Bøder, som i Aarenes Løb var tilfaldet Rodemestrene.
Som en n atu rlig Udløber af de gam le Edslav, der jo
oprindelig stiftedes af de fremmede mercatores, o: Køb
mænd og H aandvæ rkere, møder vi bland t de tidligst
kendte Gilder k a rak teristisk nok d e t t y s k e K o m p a g -
n i. Det var stiftet under Navnet D e r h i l g e n D r e v a l -
t i c h e r t s g i l d e e d d e r B r o d e r s c h a f t d e r d u d e -
s c l i e n K u m p a n y e t o C o p e n h a u e n af »de kop-
liide van der W ysm er vnd van deme Sunde vnd van Stet-
tyn, vnd vort allen de gemevne kopman vth den dude-
*) K. D. II, Nr. 650.
2) K. D. III, Nr. 123.