84 / 587
BIDRAG TIL DET KØBENHAVNSKE
BYSTYRES HISTORIE VED MIDTEN
AF DET 18. AARHUNDREDE.
DE 32 MÆND OG MAGISTRATEN.
Af AXEL LINVALD.
O
m det københavnske Bystyre ved Midten af det
18. Aarhundrede har Opfattelsen staaet fast:
Alle vigtigere Anliggender — hedder d e t1) — blev
behandlet i Centraladministrationens forskellige Kolle
gier og Institutioner; i de allerfleste blev Afgørelsen
truffet ved kgl. Resolutioner. Hovedstaden saavelsom
de mindre Stæder stod under det nøjeste Tilsyn, Kø
benhavn under Kollegiernes, Provinsbyerne under Stift-
amtmændenes.
Ganske vist havde Enevælden givet
Magistraten forøget Anseelse og Rang. Fornemme og
velstuderede Mænd havde overtaget Stillingerne som
Overpræsident og Borgmestre. Betydelige Indtægter be
tryggede deres sociale Stilling. Deres Indflydelse var
dog ringe.
Deres Myndighed blev gentagne Gange
beklippet og deres Beslutninger ofte underkendt.
I
Stridigheder med Centraladministrationen trak de det
korteste Straa.
Undertiden paadrog de sig skarpe
Irettesættelser. Det samme gælder Forsamlingen af de
32 Mænd. Valgmaaden svækkede deres Forbindelse
*) O. Nielsen: Kjøbenhavns Historie og' Beskrivelse.
V Bd.
S. 400 ff., 411 ff., 453 ff.; Carl Bruun: Kjøbenhavn. II Bd. S. 168 f.
541; III Bd. S. 28 ff.; Edv. Holm: Danmark-Norges Historie 1720—
1814. III Bd. 2. Afd. S. 324 ff. og IV Bd. 2. Afd. S. 123.