85 / 587
74
Bidrag til det københavnske Bystyres H istorie
med Borgerskabet. Indre Stridigheder forringede yder
ligere deres Anseelse. I Tidens Løb blev de stedse
mere afhængige af Magistraten; i stadig højere Grad
betragtedes de som dens Underordnede.
I Hovedsagen er Opfattelsen rigtig. Paa vigtige
Punk ter trænger den dog til Korrektiver.
Allerede fra første Halvdel af det 18. Aarliundrede
havde der rund t om i Landets Købstæder været Vækst
i det borgerlige Selvstyre1). Befolkningens Tankegang
begyndte at frigøres. Sindene var ikke alene optaget
af private Anliggender. Ogsaa for medborgerlige In
teresser blev der Plads. I Sammensætningen af By
styret skete der stadig Fremskridt. Øvrighedspersoner
nes Dannelse blev større, deres Pligtfølelse mere u d
præget. Byraadene, de eligerede Mænd, fik voksende
Indflydelse. Stedse hyppigere deltog de i Forhandlin-
lingerne, stedse hyppigere satte de deres Opfattelse
igennem. Ofte førte de Kampe om faste Regler for
Styrelsens Ordning. Naturligvis var det hele smaat,
Bevægelsen langsom og lidet dybtgaaende. Om dens
Retning kunde der dog ikke være Tvivl. Ofte var den
paa Vildspor; dens Kerne var dog sund og rig paa
Muligheder.
Hovedstaden fulgte den almindelige Udvikling.
Sikkert er det, at Enevældens centraliserende Til
bøjeligheder blev af afgørende Betydning for det køben
havnske Bystyre. For deres Residensstads Anliggender
ha r Monarkerne altid haft særlig Interesse. Aldrig h a r
de betænkt sig paa at gribe ind i Spørgsmaal, som
havde statslig Betydning eller berørte Kongemagtens
Bekvemmelighed og Glans. Alligevel fornægtede Ene
vælden ikke sin Oprindelse. Forbindelsen mellem Konge
*) Om det flg. se P. Munch: Købstadstyrelsen i Danmark. II Bd.
passim, særlig S. 1 ff., 26 ff., 30 ff. og 38.