86 / 587
Bidrag til det københavnske Bystyres H istorie
75
og Borgerskab, sluttet i Vinterdagene 1658—59 og be
seglet under Opgøret med Adelsvælden, øvede bestandig
sine Virkninger. Kongemagten glemte ikke sine Fo r
bundsfæller, Borgerskabet krævede Lønnen for sin Med
virkning. Privilegierne fra Frederik III’s Dage beva
rede stadig deres Magt; af Kongemagten blev de re
spekteret, af Borgerskabet blev de holdt i Hævd.
Saa helt ringe var Selvstyret langtfra. Kun i Ho
vedtrækkene bestemte Centralstyrelsen Byens Ledelse.
I talrige Enkeltheder var det Magistraten og de 32
Mænd, der raadede for dens Økonomi. Reguleringen
af Næringsforholdene, som i Datiden spillede en over
ordentlig Rolle, var i alt væsentligt deres Sag. I Tvi
stigheder mellem Lavene bevarede de deres Indflydelse.
Om de allerfleste af Byens Anliggender fik de Lejlig
hed til at udtale sig. Alt i alt var Selvstyret tilstrække
ligt omfattende til at give Borgerskabet en Følelse af
dels Betydning; gennem hele det 18. Aarliundrede blev
det Baggrunden for dets borgerlige Selvhævdelse.
Mindst gælder det Magistraten. At Raadmændene
fra 1691 skulde vælges blandt de 32 Mænd1), fik ingen
Betydning. Heller ikke, at adskillige af dem fra Raad-
mandsstillingen gik over i Borgmestergerningen. Selv
følgelig tog Magistraten sig med Omhu af Byens An
liggender og ansaa sig forpligtet til at varetage dens
Interesser. Nogen Følelse af at være udgaaet af Bor
gernes Kreds havde den dog ikke. Borgmestre og Raad
var ikke længer de første Repræsentanter for Borger
skabet.
Magistratens Medlemmer var Embedsmænd,
opfattede sig som Led af Bureaukratiet, som ansvar
lige overfor Kollegier og Konge. Kancelliet var deres
Overordnede, hvem de skyldte ubetinget Lydighed; de
J) O. N ielsen: Anf. Arb. V Bd. S. 456.
6 *