JPJacobsen

KAMPEN FOR L IV E T

115

Middag hos Møllers, hvor endnu en Overraskelse ventede

den i Forvejen helt overvældede Hædersgæst, nemlig et

Fødselsdagsselskab, bestaaende af de Venner, han holdt

mest af: Alexander Kielland med. Frue og Edvard Brandes,

en saadan Opmuntring gjorde den syge Digter glad for lang

Tid. Han var i det hele meget taknemmelig for Opmærk

somheder, saaledes fortæller han engang i et Brev med me

gen Stolthed Broderen, at han Nytaarsmorgen har faaet en

udsprungen Syréngren tillige med et anonymt Brev fra en

Dame, som takker ham for alt, hvad han har skrevet.

Jacobsen havde haabet, at han i København skulde kom

me til flere Kræfter, men han blev i Virkeligheden Dag for

Dag mere daarlig; det skjulte han heller ikke for sig selv. I

Foraaret 1882 skrev han den Novelle, der skulde være hans

Afsked først og fremmest med Vennerne, dernæst med hele

det danske Folk. „Fru Fønss“ er sikkert blevet til for Bre

vets, Afskedsbrevets Skyld. Novellen er skrevet i ganske

smaa Afsnit med lange Mellemrum; det var navnlig Slutnin

gen, han ikke kunde faa skrevet, det var saa tungt at skulle

sige dette Farvel; men paa en dejlig Foraarsdag, den 12.

Maj, fik han dog skrevet den døende Fru Fønss' Afskeds

brev til sine Børn, den dødsmærkede Digters Farvel til dem,

han holdt af.

„Men det er ikke det Farvel, som er det sidste til Jer, det

vil jeg sige saa sent, jeg tør“ , lod han Fru Fønss skrive det

kom ogsaa til at vare endnu to Aar, før han sagde det si ste

Farvel til Vennerne og forlod København for bestandig.

Den Dag, Jacobsen havde fuldendt denne sin sidste No

velle, skulde han spise til Middag hos Vilhelm Møllers. Her

havde man ventet længe paa ham, da han meget bevæget

traadte ind i Stuen og fortalte, at nu var han færdig med

„Fru Fønss“ , og at han til Slut havde skrevet et Brev, som