121 / 136
116
KAMPEN FOR L IV E T
var saa rørende, at han selv var kommet til at græde der
over, det sidste blev sagt med et spøgende Tonefald, men
saa sagde han lidt efter til Vilhelm Møller: „Du kan tro, der
er svært at skrive saadan et Afskedsbrev.“
Efter den Tid skrev Jacobsen saa godt som intet, lidt paa
det tidligere omtalte Nutidsdrama „Anne Charlotte“ , een
Side af en navnløs Fortælling, Novellefragmentet „Doktor
Faust“ , Begyndelsen til Fortællingen om Døden, der er ude
for at hente den 40-aarige Doktor Faust, og et Par Digte,
deriblandt det vemodige lille Digt „Saa standsed“ , et Digt,
man uvilkaarlig mindes, naar man tænker paa Jacobsens
egen Død.
J. P. Jacobsens Produktion er, hvad Mængden angaar,
ikke synderlig stor, hvad han har skrevet 1865—84, altsaa
i Løbet af 19 Aar, kan samles i tre smaa Bind. Denne lang
somme Produktion staar ikke blot i Forbindelse med hans
Sygdom, men lige saa meget med den Grundighed, hvor
med han arbejdede. En Bog som „Marie Grubbe“ krævede
betydelige Forstudier, som Jacobsen foretog med den største
Omhyggelighed. Han fyldte adskillige Kollegiehefter med
historiske Optegnelser, et af disse Hefter findes endnu
blandt Digterens Efterladenskaber, det har følgende Paa
skrift paa Bindet: J. P. Jacobsen. Historiske og topografiske
Oplysninger til Marie Gr. 1875; men Forarbejdet til „Marie
Grubbe“ indskrænkedes ikke til historiske Notitser, den
grundige Forfatter gjorde ogsaa Studier af anden Art. Da
han lige havde begyndt paa sin Roman, hændte det nogle
Gange, at en Ven traf ham staaende i nogen Afstand fra Ni
kolaj Taarn, ivrigt noterende i en Lommebog, hvorledes
Taarnet saa ud i den Belysning, det for Øjeblikket havde.
Han maatte vide, hvilke Stemninger dette Taarn kunde frem
kalde, naar man stirrede mod det i Solskin eller Graavejr,