117 / 136
112
KAMPEN FOR L IV E T
inden jeg naaede mine Arkiver og Bibliotheker. I det hele
maa jeg være meget forsigtig og vogte mig for Anstrengel
ser; Kaféleben eller Natteture, som Møller befrygtede, vil
der slet ikke blive noget af. De undrer Dem over, hvad jeg
er bleven for et omfangsrigt Repertitorium (!) for menne
skelige Skrøbeligheder; men De vil om faa Dage se, at det
kun er, naar jeg er i Bevægelse, at Maskineriet truer med
at falde fra hinanden, i Hvile ser det endnu ud, som om det
var en meget god Maskine. Men nu skal jeg holde op med
at levere Kommentar til det levende Billede, der om faa Da
ge vil vise sig for Dem . . -------
Efter 5| Aars Fraværelse gensaa J. P. Jacobsen „sine
Længslers By“ , København. Han kom til at bo i Ny Adel-
gade Nr. 5, paa anden Sal, hvor han, skønt han nu havde
to Værelser, havde det endnu mere uhyggeligt end i Studie
stræde. Hans Arbejdsværelse var mørkt og trist med faa
Møbler og nøgne Vægge, lidt hjalp det paa Stuens Uhygge,
da anonyme Beundrerinder forærede Jacobsen en Chaise-
longue, og Maleren Axel Helsted dekorerede den ene Væg
med et af sine Malerier.
Paa denne Tid havde nogle af Litteraturselskabets gamle
Medlemmer stiftet en lille, rent privat, selskabelig Forening,
„Bogstaveligheden“ . „Bogstaveligheden“ havde kun een
Lov, den, at Foreningen ikke maatte have Love, hed det;
men der var dog endnu en Lovparagraf, nemlig et strengt
Forbud mod, at Foreningens Sammenkomster afholdtes to
Gange paa samme Sted, en Bestemmelse, som medførte sto
re Overraskelser og appellerede til Medlemmernes Opfind
somhed, det blev nemlig overdraget to og to ad Gangen at
skaffe Lokale og indbyde til Møde. Naar „Bogstavelighe-
•den“s Medlemmer var samlede, underholdt man hyppigt