125 / 136
120
KAMPEN FOR L IV E T
Dag, og da næste Sommer oprandt, vovede den syge Digter
ikke at tage imod sine Venners ivrige Indbydelser til atter
at flytte til Humlebæk, men undskyldte sig med, at Axel
Helsted malede ham, saa han maatte nødvendig blive i Byen.
Vilhelm Møllers rejste, og Jacobsen sad tilbage i sin triste
Stue i en stor Lænestol med Puder i Ryggen og blev malet
af Helsted. Af og til fik de to, Maleren og hans Model, et
lille opmuntrende Besøg af Georg Brandes, som netop paa
den Tid opholdt sig i København. Det havde været en Sorg
for Jacobsen, at han følte sig for svag til at tage med sine
Venner til Humlebæk; men han lod sig paa ingen Maade
mærke dermed, hvad de to følgende Breve til Fru Møller
viser, ligesom man af dem ser, at han trods sin Sygdom hav
de bevaret den mest levende Interesse for sine kære Planter.
26/s 1884. N y A d elgade 5.
Men det er jo tidligt at ynke os for Varmen, jeg
fryser i alt Fald, naar jeg drikker min Formiddagsbajer i
Kongens Have, tiltrods for Vinterfrakken. Ellers er jeg i
Dag i det gnavneste og ærgerligste Humør af Verden, for
ser De, der var nogle Blomster, der skulde til Humlebæk,
og de er ikke komne, skønt de skulde have været her i Lør
dags, men det er ikke det værste; der er kommet en Med
delelse om Blomsterne, og af den fremgaar det, at der aldrig
har været saadan en Idiot til som den tyske Gartner. Jeg
havde skrevet til ham, at han foruden noget andet Pilleri
skulde vælge to nye og ualmindelige Potteplanter, der eg
nede sig til Stuekultur — og ved De saa, hvad Bæstet sen
der? En Kamelia og en Rhododendron! det almindeligste
af det almindelige og det umuligste til Stuekultur. — Ja, De
kan sagtens le ad mig, men næste Gang De ser mig, vil De
finde mig graahaaret..........