126 / 136
KAMPEN FOR L IV E T
121
1. Pinsedag 1884.
Kære Fru Møller!
Jeg haaber, De har modtaget de længe omdrivende Plan
ter. Kameliaen sendte jeg, da jeg syntes, den kunde tage sig
nogenledes ud som Bladplante, desuden tænkte jeg, De
kunde holde ham paa Prøve i Sommer, sætte ham i Sol, saa
det unge Træ i Skuddene kunde modnes, og se, om han ik
ke vilde give Knopper til Blomster til Efteraaret eller For
vinter. Rhododendronen med tre pjask-pjuskede Blomster
klaser vovede jeg ikke at sende til Humlebæk, hvor den gror
vildt. Den staar og venter paa at faa Halsen drejet om paa
sig, for det er noget Ukrudt, man aldrig faar i Blomst i Stue.
Lillien er naturligvis slet ikke den Lillie, jeg skrev efter,
saa De maa ikke vente Dem videre af hende. Den lille Tut
er amerikansk Blaabær, den maa sættes i en Blanding Skov
jord og lidt smaaklippet Mos og ikke mangle Vand, skal
den kunne prange med spiselige store Blaabær. De ser, mi
ne Blomster er Fiasko i Aar. Tak for Indbydelsen, men jeg
sidder fast. Min Ølkur fortsættes og har virkelig ført til
bedre Middagsappetit, saaledes spiste jeg i Gaar, virkelig
spiste og smagte, ikke blot sank, en halv Hummer.
Hils Manden mange Gange.
Deres
J. P.
J
a co b s e n
I Juli blev Axel Helsted færdig med sit Billede, og Ja
cobsen sagde Farvel til de Venner, der var blevet i Køben
havn, sagde dem Farvel for en Ferie, han vilde blot en Tui
til Thisted, saa kom han tilbage til Hovedstaden; men tii
dem, der ikke stod ham saa nær, og med hvem Afskeden
derfor ikke var saa tung, sagde han : „Naar De hører, jeg er
rejst til Thisted, ser De mig ikke mere.“