218 / 521
4
I Tab. 5 findes en samlet Oversigt over de i Aarets Løb anmeldte Tilfælde af
epidemiske Sygdomme, fordelte efter Byens hygiejniske Kvarterer (med Hensyn til
hvis Udstrækning og Beliggenhed henvises til Anmærkningen under Tab. 6 samt ved
føjede Kort), efter Alder og Køn samt efter Maanederne. Tab. 1, 2, 3 og 4 A og B
give lignende Oversigter over de i Aarets Løb indtrufne Dødsfald, medens Tab. 6
viser de enkelte Kvarterers Dødelighed i Forhold til Folkemængden og tilsvarende
Fordeling af den levende Befolkning efter Aldersklasser m. m. Udførligere Oplysning
om Byens Sygelighed og Dødelighed vil kunne findes, heri.
A f
Mæslinger
(Morbilli) anmeldtes i Aarets Løb 4723 Tilfælde mod ikkun 1767
i det foregaaende Aa rmedens Slutningen af en Epidemi fra 1890 strakte sig ind i
Aaret 1891, i hvis første Halvdel der forekom 1471 Tilfælde, var dets sidste Halvdel
kun hjemsøgt af sporadiske Tilfælde (ialt 296). I 1892 begyndte Sygdommen straks
at tage til fra Aarets Begyndelse indtil April, i hvilken Maaned anmeldtes 960 Tilfælde;
men herfra aftog den uafbrudt indtil September, der havde 129 Tilfælde. I Aarets 3
sidste Maaneder var der atter en mindre Forøgelse, som imidlertid paany er afløst
af Nedgang i det første Kvartal af 1893. Der indtraf 180 Dødsfald i hele Aaret, i
Forhold til de anmeldte Tilfældes Tal den samme lave Dødelighed som under den
sidste større Epidemi i 1890. Epidemien var betydelig mindre i sin Udbredelse end
de i de tidligere Aar forekommende. Ligesom Epidemien i 1890 havde den sin
Kulmination i Foraar til Sommer.
Skarlagemfeber
(Scarlatina) er i 1892 optraadt med et i Forhold til de fore
gaaende Aar ringe Antal Tilfælde; i Sammenligning med 1891 og 1890 er den aftagen
med ikke mindre end henholdsvis 40 °/0 og 59 °/0. Sygdommen har næsten naaet den
samme ringe Udbredelse som i det sidste ikke-epidemiske Aar 1884. I Aarene 1885—92
er der ialt anmeldt 11,761 Tilfælde med 620 Dødsfald o: 5.3°/oj i 1892, da der an
meldtes 848 Tilfælde og indtraf 24 Dødsfald, bliver Forholdet kun 2.8 °/0, hvilket næsten
falder sammen med den laveste Aarsdødelighed, der er iagttaget i hele den
epidemiske Periode, nemlig i 1886, da den var 2.6%. For hele Perioden stiller For
holdet sig saaledes:
1884 1885 1886 1887 1888 1889 1890 1891 1892.
Syge
af Scarlatina
°/00 af Befolkningen 2.2
5.2 4.5 5.o 6.1 3.6 6.5 4.4
2.6
Døde
af Scarlatina
% af Syge
2.7
3.8 2.6 6.8 8.6 4.9 6.2 3.1
2.8
For den foregaaende epidemiske Periode 1878
-
-1883 var Forholdet følgende:
1878
1879
1880
1881
1882
1883.
Syge
af Scarlatina
°/00 af Befolkningen 1.3
8.5
6.2
4.6
5.2
2.7
Døde
af Scarlatina
0/ of PUrrrA
2.3
6.7
10.1
7.1
9.3
3.6
°/0 af Syge
Ondartet Halssyge
(Diphtheritis) og
Strubehoste
(Croup). Allerede i Aaret 1891
var der, som man vil erindre, bemærket en kendelig Nedgang i Antallet af Sygdoms
tilfælde. Fra 4418 Tilfælde i 1890 faldt det i Aaret 1891 til 4091. Denne Nedgang
er fortsat i 1892, der kun har haft 3622 Tilfælde af Diphtheri, og den var stærkest,
udtalt i Aarets sidste Halvdel med ca. 60 Tilfælde færre maanedlig end i Aarets første
Halvdel. Ogsaa Dødeligheden er kendelig formindsket. Dødsfaldenes Antal, der i 1891
var 518, hvoraf 28 angik udenbys Syge, beløb sig i 1892 kun til 417, hvoraf ikke
mindre end 40 angik udenbys Syge, der altsaa korrekt burde holdes udenfor Hoved
stadens Sygelighed og Dødelighed. For hele den Periode 1885—92, i hvilken Diphtherien