222 / 521
Det Tidspunkt, paa hvilket dette Fænomen kommer til Iagttagelse, er imidlertid, som
bekendt, ret variabelt og kan, selv naar man arbejder med Renkulturer, skydes ud.
Bortset herfra var der saa meget mindre Anledning til at lægge særlig Vægt paa dets sene
Fremkomst, som det var kendeligt, at de karakteristiske Kolonier i Sprednmgskulturerne
i det Hele udviklede sig langsomt og kun fandtes i første og anden Spredning, hvor de
forholdsvis tæt siddende Kolonier af forskellig Art vare i Stand til at hæmme Udviklingen.
Endelig maatte det jo erkendes, at netop en sen Optræden af den omtalte Smeltning
var vel egnet til at støtte den Antagelse, at den Spiril, vi havde i Kulturerne, ikke
kunde være nogen af de hidtil kendte Kommabaciller, med hvilke Forveksling over
hovedet kunde ske, nemlig
Prior-Finkler’
s,
Deneke’
s,
Miller1
s og
■Metschnikoff
s
Vibrio.
Vor Forventning om, at den karakteristiske Smeltning vilde indfinde sig og be
kræfte vor Diagnose, skulde imidlertid blive skuffet.
I morfologisk Henseende kunde
der vedblivende konstateres fuldstændig Overensstemmelse mellem vor og
Koch’s V
ibrio.
Alle de ny anlagte Kulturer i Bouillon, paa Kartofler, Agar og i Gelatine dannedes
af Kommabaciller. Paa Overfladen af Bouillonkulturerne kom der ved 37 0 karakteristisk
Hindedannelse med rigelig Udvikling af Spiril]er. Paa Kartofler og i Gelatine foregik
Væksten livligt ved 2 0 -2 2 ° , vanskeligt ved 15°. Mælk blev ikke koaguleret, og en
Gelatine, der blot var ganske svagt sur, gav saa godt som ingen "Vækst. Derimod
udeblev Smeltningen af Kødvand-Pepton-Gelatinen, skønt dennes Sammensætning blev
varieret paa forskellig Maade. Blandt det meget store Antal Stikkulturer, som Di.
Nielsen
anlagde i de følgende halvanden Maaned, var der ikke en, i hvilken Væksten
havde det bekendte karakteristiske Udseende. Stikkanalen blev udfyldt af en kiaftig
hvid Vegetation, der fra Indstiksaabningen langsomt udbredte sig paa Overfladen af
Gelatinen og naaede Glassets Væg i Løbet af et Par Uger.
^ ^
Hvorvidt tør man nu betragte denne Spiril som en atypisk Form af Koch’s
I
ibrio?
Og for saa vidt de Sagkyndige maatte benægte Identiteten af de to Former,
kan
Administrationen, fra hvis Standpunkt jeg nærmest er kaldet til at se paa Sagen, da
herefter vente, at den differentielle Diagnose overhovedet kan stilles inden Udløbet af den
p ig
24 til 48 Timer
■—,
som Bakteriologerne hidtil har anset for tilstrækkelig til at
stille en sikker Diagnose?
Jeg skal om lidt komme tilbage til disse Spørgsmaal. For
inden skal jeg i Korthed omtale nogle
Undersøgelser, som jeg senere har haft Lejlighed
til at foretage angaaende vor Spirils Forhold
i Kulturerne, særligt da i
Sprednings-
kulturerne
og
i de første Dage efter Udsæden.
Trods alt, hvad jeg havde haft Lejlighed
til at iagttage paa de mig forelagte Kulturer, forekom det mig nemlig, at der angaaende
dette Punkt af Organismens Væktsforhold vedblivende herskede nogen Uklarhed, der
tiltrængte fornyet Undersøgelse.
Som alt omtalt havde det
ikke været forbundet med særlig Vanskelighed at
paavise karakteristiske Kolonier
i Gelatinespredninger. Strængt taget
gjaldt dette dog
kun om første og anden Spredning eller Fortynding.
Ud over denne — i 3die eller
4de Fortynding — vidste jeg egenlig ikke nogensinde at have set dem tydeligt. Den
stærkt spredte Vegetation, der kom i disse sidste, bestod altid af
Kolonier af anden
Form og Udseende.
Fra Begyndelsen af, da Udsæden maatte tages af urent Materiale,
var der ikke noget særligt paafaldende heri. Det gentog sig imidlertid i alle de mange
Spredninger, der bleve foretagne i Løbet af de følgende seks Uger, skønt Udsæden
toges fra tilsyneladende rent Materiale, fra en enkelt Koloni af Kommabaciller ellei
fra en karakteristisk Overfladevegetation paa Bouillon. Under disse Omstændigheder
skønnede jeg ikke, at man kunde slaa sig til Ro ved den Antagelse, at Kolonierne
ikke opdagedes i de stærkere Fortyndinger, fordi de tilfældigvis stadigt vare sparsomt
tilstede, eller fordi de skjultes af Forurensninger fra Luften, der saa vanskeligt kunne