Previous Page  222 / 521 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 222 / 521 Next Page
Page Background

Det Tidspunkt, paa hvilket dette Fænomen kommer til Iagttagelse, er imidlertid, som

bekendt, ret variabelt og kan, selv naar man arbejder med Renkulturer, skydes ud.

Bortset herfra var der saa meget mindre Anledning til at lægge særlig Vægt paa dets sene

Fremkomst, som det var kendeligt, at de karakteristiske Kolonier i Sprednmgskulturerne

i det Hele udviklede sig langsomt og kun fandtes i første og anden Spredning, hvor de

forholdsvis tæt siddende Kolonier af forskellig Art vare i Stand til at hæmme Udviklingen.

Endelig maatte det jo erkendes, at netop en sen Optræden af den omtalte Smeltning

var vel egnet til at støtte den Antagelse, at den Spiril, vi havde i Kulturerne, ikke

kunde være nogen af de hidtil kendte Kommabaciller, med hvilke Forveksling over­

hovedet kunde ske, nemlig

Prior-Finkler’

s,

Deneke’

s,

Miller1

s og

■Metschnikoff

s

Vibrio.

Vor Forventning om, at den karakteristiske Smeltning vilde indfinde sig og be­

kræfte vor Diagnose, skulde imidlertid blive skuffet.

I morfologisk Henseende kunde

der vedblivende konstateres fuldstændig Overensstemmelse mellem vor og

Koch’s V

ibrio.

Alle de ny anlagte Kulturer i Bouillon, paa Kartofler, Agar og i Gelatine dannedes

af Kommabaciller. Paa Overfladen af Bouillonkulturerne kom der ved 37 0 karakteristisk

Hindedannelse med rigelig Udvikling af Spiril]er. Paa Kartofler og i Gelatine foregik

Væksten livligt ved 2 0 -2 2 ° , vanskeligt ved 15°. Mælk blev ikke koaguleret, og en

Gelatine, der blot var ganske svagt sur, gav saa godt som ingen "Vækst. Derimod

udeblev Smeltningen af Kødvand-Pepton-Gelatinen, skønt dennes Sammensætning blev

varieret paa forskellig Maade. Blandt det meget store Antal Stikkulturer, som Di.

Nielsen

anlagde i de følgende halvanden Maaned, var der ikke en, i hvilken Væksten

havde det bekendte karakteristiske Udseende. Stikkanalen blev udfyldt af en kiaftig

hvid Vegetation, der fra Indstiksaabningen langsomt udbredte sig paa Overfladen af

Gelatinen og naaede Glassets Væg i Løbet af et Par Uger.

^ ^

Hvorvidt tør man nu betragte denne Spiril som en atypisk Form af Koch’s

I

ibrio?

Og for saa vidt de Sagkyndige maatte benægte Identiteten af de to Former,

kan

Administrationen, fra hvis Standpunkt jeg nærmest er kaldet til at se paa Sagen, da

herefter vente, at den differentielle Diagnose overhovedet kan stilles inden Udløbet af den

p ig

24 til 48 Timer

■—,

som Bakteriologerne hidtil har anset for tilstrækkelig til at

stille en sikker Diagnose?

Jeg skal om lidt komme tilbage til disse Spørgsmaal. For­

inden skal jeg i Korthed omtale nogle

Undersøgelser, som jeg senere har haft Lejlighed

til at foretage angaaende vor Spirils Forhold

i Kulturerne, særligt da i

Sprednings-

kulturerne

og

i de første Dage efter Udsæden.

Trods alt, hvad jeg havde haft Lejlighed

til at iagttage paa de mig forelagte Kulturer, forekom det mig nemlig, at der angaaende

dette Punkt af Organismens Væktsforhold vedblivende herskede nogen Uklarhed, der

tiltrængte fornyet Undersøgelse.

Som alt omtalt havde det

ikke været forbundet med særlig Vanskelighed at

paavise karakteristiske Kolonier

i Gelatinespredninger. Strængt taget

gjaldt dette dog

kun om første og anden Spredning eller Fortynding.

Ud over denne — i 3die eller

4de Fortynding — vidste jeg egenlig ikke nogensinde at have set dem tydeligt. Den

stærkt spredte Vegetation, der kom i disse sidste, bestod altid af

Kolonier af anden

Form og Udseende.

Fra Begyndelsen af, da Udsæden maatte tages af urent Materiale,

var der ikke noget særligt paafaldende heri. Det gentog sig imidlertid i alle de mange

Spredninger, der bleve foretagne i Løbet af de følgende seks Uger, skønt Udsæden

toges fra tilsyneladende rent Materiale, fra en enkelt Koloni af Kommabaciller ellei

fra en karakteristisk Overfladevegetation paa Bouillon. Under disse Omstændigheder

skønnede jeg ikke, at man kunde slaa sig til Ro ved den Antagelse, at Kolonierne

ikke opdagedes i de stærkere Fortyndinger, fordi de tilfældigvis stadigt vare sparsomt

tilstede, eller fordi de skjultes af Forurensninger fra Luften, der saa vanskeligt kunne