224 / 521
10
Udseende, repræsenterer et tidligt Trin i Spirillens Udvikling i Spredningerne, et Trin,
hvorpaa den under uheldige Ernæringsvilkaar bliver staaende eller i hvert Fald ikke
naar langt ud over.
_
.
.
.
Med Hensyn til Spirillens
Vækst i forskellige Næringsmedier
kan jeg iøvrigt i
det Hele henholde mig til, hvad jeg ovenfor har oplyst efter de af Dr.
Nielsen
anlagte
Kulturer. Paa enkelte Punkter har jeg truffet nogle Afvigelser. Spmllen er saaledes
istand til at vokse, omend vanskeligt, ved en
Temperatur
, der gaar ned til 10°.
Farvereaktionen
har jeg iagttaget en enkelt Gang og svagt men kun ved Kulturer i
Peptonopløsning. Hvad angaar
Stikkulturer i Kødvands-Pepton-Gelatine
(se hg. 6), da
fandt jeg som Regel ikke den tidligere omtalte Overfladevegetation. Jeg skulde være
tilbøjelig til at at antage, at den kun indfinder sig, naar Kulturerne i længere Tid
holdes ved en Temperatur, der ligger lige ved Gelatinens Smeltepunkt. Ved 20—22°
viser Vegetationen sig som en hvid Udfylding af Stikkanalen. Med tiltagende Aldei
— efter et Par Uger eller mere — bemærkes saa godt som altid i Periferien af selve
Stikkanalen langs hele dennes Forløb en Række meget smaa kolbelignende Udvækster
af brunlig Farve. Ikke faa Stikkulturer frembyder tillige en anden ret ejendommelig
Vegetation om Stikkanalen ud i Gelatinen.
Flere Gange kom den samtidigt i flere,
omtrent lige gamle (et Par Uger) Kulturer, der henstode ved 20°. Den viste sig snart
helt nede ved Enden af Stikkanalen, snart højere oppe, paa et eller flere Steder, og
præsenterede sig som en hvidlig, netformet, bladagtig, meget tynd Skive eller Krans
eller som en buskagtig Udvækst om Stikket, i Almindelighed lodret paa dettes Retning,
enten omgivende det helt eller som en Del af en Krave. Den nærmere Undersøgelse
af disse Udvækster har jeg foretaget paa
Kulturer, som vare hærdede
med Kali bichrom.
og Alkohol paa det Tidspunkt af Udviklingen, da denne kraveformede Udvækst syntes
at have naaet sin største Udstrækning, idet den ekscentriske Vækst standsede. Paa
Snitpræparater
gennem Gelatinecylinderen og Podestikket, lodret paa dettes Retning
og i Højde med en kraveformet Vegetation, ser man da ved svag Forstørrelse, hvor
ledes denne har trængt sig straaleformet, i et anastomoserende Nætværk ud i Gelatine
massen (se fig. 5). Og ved Anvendelse af stærk Forstørrelse (600—1000 Gange) viser
det s ig , at hele denne Vegetation (se fig. 4) udenom selve Podestiksvegetationen med
dens smaa, brunlige, kolbeformede Udvækster
hestaar af lange spirilformede Traade
,
lige saa livlig og karakteristisk
som den
, der, som tidligere omtalt,
iagttages paa Over
fladen af Bouillonkulturerne
(se fig. 3).
Efter denne Digression skal jeg vende tilbage til
de to Spørgsmaal, som, jeg
ovenfor opstillede.
Som man vil se, ere de
begge af rent bakteriologisk Natur.
Om der
kan tillægges Gelatinens Smeltning en saa afgørende Betydning for Diagnosen, at man
er berettiget at udelukke Tilstedeværelsen af
Koch’s
Vibrio, naar Smeltningen udebliver,
og eventuelt om den Hurtighed og Sikkerhed, hvormed man hidtil har ment at kunne
stille Diagnosen ved Mikroskop og Kulturer, berøres af Kendskabet til det her om
handlede atypiske Væktsfænomen, — det er jo
Spørgsmaal, hvis Afgørelse maa henstilles
til bakteriologisk Sagkundskab.
Det tør vist antages, at Svaret paa det første af disse
Spørgsmaal vil blive forskelligt, alt eftersom man fra Administrationens Side henvender
sig til denne eller hin bakteriologiske Skole. Det ene Sted vil man rnaaske holde paa
Artsmærkernes Konstans og benægte Identiteten, hvor dette eller hint Mærke mangler,
det andet Sted erkender man, at Variabiliteten — endog indenfor ret vide Grænser
ikke tør benægtes eller maa anses for godtgjort, hvorefter Svaret vil falde i
modsat Retning. — Indtil jeg maatte blive bedre belært af de Sagkyndige, skulde
jeg være tilbøjelig til at antage, at den Afvigelse, jeg ovenfor har beskrevet,
med Hensyn til Spirillens Vækst i Gelatine, er af saadan Beskaffenhed, at det
maa anses tvivlsomt, om vor Spiril kan betegnes som en atypisk Form af Koch’s