har hersket epidemisk, stiller Forholdet sig med Hensyn til Sygelighed og Dødelighed —
de udenbys bosatte medregnede — s
1885
3.5
1886
6.3
16.4
15.6
følger:
1887 1888 1889 1890 1891 1892.
8.3 '
9.8 11.2 13.9 12.6 10.9
14.5 11.5 11.5 11.3 12.6 11.5
Syge
af Diphtheri
°l
oo af Befolkningen
Døde
af Diphtheri
°/o af Syge
Den formindskede Sygelighed i Aaret 1892 har navnlig vist sig i Aldersklassen
5—15 Aar samt hos Mænd mellem 15—65 Aar, henholdsvis 12% og 35% færre end
i Aaret 1891. For de voxne Mænds Vedkommende skyldes dette hovedsagelig den
Forbedring, der er indtraadt i Garnisonens Sundhedstilstand. Antallet af Indlæggelser
i Garnisonshospitalet var i 1892 kun 112 mod 230 i 1891. Dødsfaldenes Antal kun 2
mod 5 i Aaret 1891.
Influenza.
Efter Kulminationen i December 1891 (med ialt 15405 Tilfælde)
under Sygdommens anden store pandemiske Optræden blev der i Januar 1892 endnu
anmeldt 4362 Tilfælde. Sygdommen aftog derefter hurtigt indtil August Maaned (med
kun 53 Tilfælde). I Aarets fire sidste Maaneder steg Anmeldelsernes Antal atter og
naaede i December 696. For hele Aaret beløber Antallet sig til 7711, altsaa betydeligt
mindre end i 1891 (med 25,746 Tilfælde) og i 1889—90 (med 17,787 Tilfælde). I
hele Tidsrummet December 1889—92 er der ifølge Dødsattesterne ialt opført 739
Dødsfald af Influenza: i 1889—90 var Antallet kun 85 (o: 4.7 pro mille af Syge-
antallet), i 1891 steg det til 395 (o; 15
pro mille), i 1892 naaede det vel kun
259, men dette udgør ikke mindre end December 1889--9 0 1891
1892
0—1 Aar
Syge
1.0
Døde
14.1
Syge
3.5
Døde
6.8
Syge
2.1
Døde
7.7
1 —5 Aar
7.7
8.2
9.5
5.1
10.7
5.7
5—15 Aar
20.7
1.2
14.3
0.5
13.7
2.4
| Mæncl
s !
Jj | Kvinder
30.3
16.5
28.2
14.2
26.7
12.4
37.8
21.2
40.9
18.7
40.5
13.9
^ | Mænd
0.9
I4.i
1.9
20.3
1.8
17.7
c
S
\
| I Kvinder
o 1
1.6
24.7
3.7
34.4
4.5
40.2
100 100 100 100 100 100
33.6 p m. af Sygeantallet, A f disse
259 Dødsfald indtraf 184 allerede i Ja
nuar Maaned. Hosstaaende Oversigt, viser
denAndel, de Syge og Døde i de forskellige
Aldersklasser har haft i det hele Antal.
Bevægelsen har saaledes været
ret forskellig indenfor de forskellige
Aldersklasser. Under 5 Aar og over 65
Aar kan der spores en relativ Forøgelse
af
Sygeligheden
, i de andre Aldersklasser
er Forholdet omvendt. Med Hens}^
til
Dødeligheden
stiller det sig noget
anderledes. Delvis findes Forøgelsen her
i Aldersklassen 5—15 Aar samt hos
Mænd over 65 Aar, betydelig fremtræder
den hos Kvinder over 65 Aar. I de
øvrige Aldersklasser er der en relativ
Aftagen.
Epidemisk Hjærne-Rygmarvsbetændelse.
(Meningitis cerebro-spinalis epidemica).
Ialt er der forekommet 44 Tilfælde, netop ligesaa mange som Aaret forud. Siden
Aaret 1886, da Sygdommen optraadte med større epidemisk Udbredelse (172 Tilfælde),
er der ialt i de følgende seks Aar anmeldt 164 Tilfælde j i de første tre Aar var An
tallet kun 27, 15 og 9, i de sidste 25, 44 og 44. Medens der i hvert af Aarene
1887—90 forekom spredte Tilfælde hele Aaret rundt, var der i 1891 og 92 en lille
Ophobning af dem i Juni Maaned. Dødsfaldenes Antal var for den hele seksaarige