SundhedtilstandenKøbenhavn_1888

223 / 521

9
undgaas, naar man atter og atter bringer Skaalen med Spredningskulturen under
Mikroskopet for at lede efter nogle faa spredte Kolonier. Heller ikke var det antageligt,
at de Kolonier af andet Udseende, der viste sig i de tyndere Spredninger, altid og for
alles Vedkommende kunde skyldes tilfældig Forurensning under Mikroskoperingen eller
ved Tilberedningen af Spredningsglassene. Saadanne Kolonier fandtes nemlig ikke blot
paa Overfladen af Kulturpladerne men tillige nede i Gelatinens Masse og viste sig,
særligt livad disse angik, af en bestemt Form: som brune, tildels mørkebrune, skarp-
randede, paa Fladen svagt granulerede Kolonier , der vare betydeligt større end de
karakteristiske Kolonier i første og anden Spredning, i hvilke de iøvrigt ogsaa fore­
fandtes, men i meget sparsommere Antal og af mindre Størrelse. Endeligt var det
højst paafaldende, at de Baciller, der dannede disse store brune Kolonier, ogsaa havde
en udtalt Tilbøjelighed til at præsentere sig som kommaformet bøjede. Det laa her­
efter nær at formode, at den Maade, hvorpaa de to Former optraadte i Spredningskulturerne,
deres Fordeling i disse ikke kunde være tilfældig, og at de to Slags Kolonier maatte staa
i et nærmere Forhold til hinanden.
Dette blev nu bekræftet ved de Spredninger, jeg derefter foretog. Til endel af
disse har jeg istedenfor de Petri’ske eller Salomonsen’s Skaale benyttet store, ganske
flade, meget tyndvæggede Uhrglas med skarpt opadbøjet Rand, som jeg for en halv
Snes Aar siden fandt nyttige og anbefalede til dette Brug. Hvert Uhrglas, der
umiddelbart efter Udgydningen af Gelatinen dækkes af et andet lignende, fladt Uhr­
glas, optager kun Halvdelen eller Trediedelen af hver Spredning, saaledes at de for­
skellige Dele af en og samme Spredning kan anbringes under forskellige ydre Betingelser.
Gennem de meget tynde Glasvægge er man istand til at undersøge med ret stærke
Forstørrelser, og Undersøgelsen kan foretages, saa ofte og saa længe det skal være,
uden at der er Fare for Forurensning fra Luften. Det viste sig nu regelmæssigt, at
Antallet af de karakteristiske Kolonier aftog med den tiltagende Spredning af Kimene.
Naar Vegetationen blev saa stærkt udtyndet, at Kolonierne til Eksempel laa i Centi­
meterafstand eller længere fra hinanden — omtrent svarende til 60—100 i en Salomonsen’s
Skaal eller c. 20 i et Uhrglas — fandtes kun de store brune Kolonier. Ved at følge
Udviklingen fra Dag til Dag kunde man se Kolonier, der endnu paa 3die Dag vare
ganske typiske i de tættere Spredninger, efterhaanden antage en brunlig Farve. Udover
den Størrelse, de havde opnaaet den 3die Dag, var deres Vækst i disse Spredninger
overordenlig ringe, hvorhos de bevarede deres stærkt granulerede Udseende. Ved
daglige Mikrometermaalinger viste det sig fremdeles, at lige gamle, stærkt isolerede,
brune Kolonier i de tyndere Spredninger voksede mer end dobbelt saa stærkt som de
karakteristiske; de vare vel kornede paa Overfladen, men langt finere, tildels endog
ganske glatte, og Randene skarpe (se Tavlen fig. 1 og 2). Selv efter et Par Ugers
Forløb iagttoges ingen Smeltning af Gelatinen. Karakteristiske Kommaformer vare
omtrent lige lette at paavise i begge Slags Kolonier, og Væksten i Bouillon, i Gelatinestik
og Spredninger var den samme, hvad enten jeg tog Udsæd fra de store brune, vel
isolerede Kolonier eller fra en tæt Spredning, der kun indeholdt Kolonier af samme
karakteristiske Udseende som den Koch’ske Form. *)
Jeg ser ikke rettere, end at det heraf kan sluttes, at de typiske og atypiske
Kolonier i Spredningskulturerne ere to Former, hvorunder en og samme Organisme kan
optræde, og at det er de forskellige Ernæringsvilkaar, der betinge det forskellige Udseende
og den ulige Vækst. Den Form, der fremtræder med det for Koch’s Vibrio typiske
*) Professor ved Landbohøjskolen M. V. Storch, hvem jeg herved bringer min bedste Tak, har været
saa forekommende at ville tage en Række Fotografier efter de af mig fremstillede Kulturer. Et
Udvalg af disse findes paa Tavlen.
2