KøbenhavnsSlagterlaug

—

173

—

sendte en Deputation til Indenrigsministeren med Anmodning om Ned

sættelsen af en Kommission af sagkyndige, der skulde fremkomme

med Forslag til en forbedret Transport af levende Dyr. At Oldermand

Juul var Medlem af Foreningens Bestyrelse vidner ogsaa om, at de

humane Bestræbelser ingenlunde var Lauget fremmede, og dette er da

heller ikke nu Tilfældet.

Lige saa lidt som vi ovenfor kunde komme ind paa Detailler i Om

talen af Kvægtorvet, saaledes kan vi heller ikke her under Omtalen

af de offentlige Slagtehuse komme ind paa Reglementer for disse,

Slagtetiderne, Slagtehusenes Benyttelse, Kølehuse og meget andet,

men maa gaa over til den tredie, og for Slagterne maaske mest be

tydningsfulde Reform, der indførtes i forrige Aarhundredes sidste

Fjerdedel, nemlig K ø d k o n t r o l l e n .

Allerede den ovenfor omtalte overordentlige Kommission havde

i sin Indstilling om Anlæget af et offentligt Slagtehus betonet, at man

herved kunde opnaa en bedre Kontrol baade med Hensyn til Kødets

renlige Behandling og med Dyrenes Sundhedstilstand. Hidtil havde

Kødkontrollen i København været indskrænket til Politiets Under

søgelse i Boderne om, hvorvidt der fandtes fordærvede Varer i disse.

Kun paa et enkelt Punkt havde der været etableret en virkelig Kontrol,

nemlig med Hesteslagterier, der er omtalt i Slutningen af foregaaende

Afsnit. Men nu begyndte Dyrlægerne at røre paa sig. Den første Be

gyndelse var et Foredrag, som Lektor Stockfleth i 1861 holdt paa et

Dyrlægemøde. Senere fremdrog andre Dyrlæger Spørgsmaalet om

Kødkontrol, og da samtidig en saadan indførtes flere Steder i Udlan

det, kunde det kun være et Tidsspørgsmaal, naar Kontrollen vilde blive

indført herhjemme.

14.

December 1887 udstedte Københavns Kommunalbestyrelse

nærmere Regler for, hvorledes den Undersøgelse af stort Kvæg, Heste,

Kalve, Faar, Lam og Svin, der efter 1. Januar 1888 indførtes og for

handledes i København, skulde finde Sted. Undersøgelsen skulde fore-

gaa i de offentlige Slagtehuse og ved tre Bistationer, og Reglerne fast

satte Priserne for Undersøgelser, Stempling af Kødet og andet mere.

Kødkontrollen bragte stærkt Røre i Slagternes Leir. Det viste sig

hurtigt, at Kontrollen gik meget skarpt til Værks og kasserede, saa

snart der var mindste Anledning dertil. At Kontrollen, der ved Kassa

tionerne paaførte Slagterne økonomisk Tab, var ilde set af disse, kan

man ikke undres over, men man maa ogsaa vel erindre, at Dyrlægerne