179 / 215
—
176
—
ner om tillige at anlægge et Hudesalteri i Forbindelse med Talgsmel
teriet, hvorved Anlægssummen vilde komme op paa ca. 40 000 Kr.,
hvortil yderligere kom Anskaffelsen af Maskiner til Talgsmelteriet.
Denne Plan vandt dog ikke Bifald paa et Møde i April 1904, hvor man
enedes om at blive staaende ved det første Projekt. 1. Januar 1907
traadte Talgsmelteriet i Virksomhed, og den indenfor det danske Land
brug med saa stort Held iværksatte Andelstanke var taget op af
Slagterlauget. Starten af Talgsmelteriet foregik langt fra uden Van
skeligheder, idet der fra mange Konkurrenters Side lagdes det Hin
dringer i Vejen, og desværre blev Talgsmelteriet ikke den lukrative
Forretning for Lauget, som dette havde tænkt sig. Efter de to første
Aar stod Smelteriet med et Tab paa 19 000 Kr., men der var absolut
Enighed om at fortsætte Driften, idet man mente, at det kun var Børne
sygdomme, der skulde overvindes, førend Driften vilde give godt Ud
bytte. Der blev antaget en ny, dygtig Leder, og Laugsforsamlingen
vedtog enstemmigt, at Slagterne skulde forpligte sig til at aflevere alt
det Talg, som de producerede, til Smelteriet, der skulde aftage det for
en Pris, der fastsattes hver Maaned, og at det eventuelle Overskud
skulde fordeles forholdsvist mellem Leverandørerne efter Driftsaarets
Afslutning. De forandrede Forhold i Smelteriets Drift viste sig straks,
idet det i Halvaaret 1. April—30. September 1909 gav et reelt Overskud
paa omtrent 2200 Kr. og dets Produkter indtog en første Klasses Plads
paa Markedet. Aaret efter omdannedes Talgsmelteriet til et Aktiesel
skab, idet man mente, at det paa denne Maade lettest vilde kunne af
vikle sin Qæld fra de to første Aar. Aktierne skulde udstedes til Lau
gets Interessenter og maatte kun være paa disses Hænder. Aaret 1910
sluttede med et Nettooverskud af 4643 Kr. De følgende Aar var ikke
ugunstige for Talgsmelteriet, men det havde jo fra de første Aar en be
tydelig Gæld at trækkes med, og da dets Bestyrer i 1913 fremsatte For
slag om at overgaa til Fabrikation af Margarine til Bageribrug, som han
mente kunde drives med større Fordel, slog Lauget til. Det viste sig
imidlertid hurtigt, at Smelteriets Forhold ikke ved den ændrede Drifts-
maade lod sig bringe i Lave, og i Aaret 1915 standsedes Fabrikationen,
hvorpaa Lokalerne overgik til Tarmrenseriet. Talgsmelteriet har været
Slagterlaugets Smertensbarn, og dog har dets korte Livsperiode ikke
været uden Lyspunkter, idet det forskaffede Slagterne en betydelig
højere Pris for Talg, end de ellers vilde have kunnet opnaa. Saaledes
laa Prisen i 1890 paa 21 Øre pr. Pund, medens den i Sommeren 1914