KøbenhavnsSlagterlaug

—

186

—

Udveje for at komme det til Livs, men det var først den fra Nytaar 1888

indførte Slagtetvang samt Forbudet mod Salg af Kød fra andre end

de af Sundhedskommissionen tilladte Lokaler, der endelig i det store

og liele sejrede over Fuskeriet.

Endnu staar tilbage at omtale den sidste halve Snes bevægede

Aar, den ulykkelige Tid, der indledtes af V e r d e n s k r i g e n . Selv

om det lykkedes at holde Danmark neutralt under denne, fik det dog

gennem Knaphed paa Næringsmidler og dermed følgende Rationering

af disse samt den Dyrtid, der til Dels endnu hersker herhjemme, Døn

ningerne fra den store Storm at mærke. Den Tid ligger os endnu saa

nær, at vi alle har lidt under den, og at den endnu staar klar for vor

Erindring. Periodens Historie skal ikke skrives her, men vi skal blot

med et Par Bemærkninger erindre om de af den medførte Begiven

heder, der særligt mærkedes indenfor Kødhandelens Omraade.

Krigen brød ud i de sidste Dage af Juli Maaned 1914, og allerede

7. August underskrev Kongen en af Rigsdagen vedtaget midlertidig

Lov om Regulering af Priser paa Levnedsmidler og Varer. Dagen

efter fremkom i Henhold til denne Lov en kongelig Anordning, hvorved

der under Indenrigsministeriet nedsattes en Kommission, der skulde

træffe Foranstaltninger til at sikre Landets Forsyning med de nød

vendige Forbrugsartikler, derunder Kul, Kokes og andre Brændsels-

stoffer, udenlandske Fødevarer samt Foderstoffer. Kødhandelen be

rørtes dog endnu ikke direkte af disse Foranstaltninger. Det var først

Aaret efter, at der 25. Marts og 11. Maj fremkom ministerielle Be

kendtgørelser, der fastsatte Maksimalpriser paa slagtede Svin. Disse

Bekendtgørelser efterfulgtes af flere andre, der tilsigtede at sikre

Hjemmemarkedets Forbrug af Flæsk og Fedt. 21. Maj fastsattes saa

ledes Maksimalpris paa Slagteaffald og Flæsk samt for Svinefedt i

Detailsalg. 26. August, 23. September og 18. November fremkom nye

Bekendtgørelser herom, og jævnsides hermed iværksattes Foranstalt

ninger vedrørende den indenlandske Svineavl, som det var Myndig

hederne om at opretholde. Medens man i Løbet af 1914 og det føl

gende Aar kun søgte at regulere Flæskehandelen, tog Myndighederne

sig slet ikke af Spørgsmaalet om Forsyning af Hjemmemarkedet med

Kød, og det var først i 1916, at der ved Bekendtgørelse af 7. Juli gaves

Bestemmelser herom. Der oprettedes i København et Kødkontor, og