28 / 107
Det blev O ve rre tssag fø re r Anders
Hvass, d er i Mødet d. 1. M arts 1909
i Tilslutning til de fø r næ vn te A rtik
ler hæ vd ede B o rg e rrep ræ sen ta tio
nens Ret og Pligt til a t sk ride ind i
dette Fo rho ld ; h an b rug te stæ rk e
O rd im od D irek tionen og foreslog
a t n ed sæ tte et Udvalg m ed det tr e
dobbelte H ve rv : 1) a t undersøge, om
det h av d e væ re t rigtigt a t sæ lge Ejen
domm en , e fter a t Skolen n u v a r
g a a e t o v e r t i l »De f o r e n e d e
S k o l e r « , 2) om D irek tionen i h v e rt
Fald ikke b u rde h av e sø rge t for, a t
Fo rhu se ts a rch itek ton isk skønne, h i
sto risk k end te F acade b eva redes,
3) om den frem tid ige Bestyrelse a f
de tilbageb levne K ap ita le r ikke m ed
Rette tilkom B o rg e rrep ræ sen ta tio
nen. Til dette Forslag slu ttede alle i
Salen sig, idet navnlig O ve rre tssag
fø re r Becker pegede p aa , a t U dva l
gets fø rste og væ sen tligste Opgave
m a a tte blive a t komm e p a a det rene
m ed , om Selskabets D irek tion ove r
hov ede t h avd e væ re t bere ttige t til a t
o p træ d e og hand le , som ske t var,
b aad e i H enseende til Skolens O ver
dragelse og E jendomm ens Salg.
Man n ed sa tte da i samm e Møde
et Udvalg, b e s taaend e a f O ve rre ts
sag fø re rne H vass og Becker, d ’H rr.
C. Christiansen , Rump og Carl Møl
le r; Udvalget kon stitu e rede sig m ed
C. Christiansen som Fo rm and , og A r
bejdet begynd te ; m en a lle rede d. 12.
M arts gik B o rge rrep ræ sen ta tion en af,
og ved de nye Valg stillede H vass sig
ikke, h vo re fte r Udvalget supp leredes
m ed Schovelin ; dette ske te d. 26.
April 1909. Disse fem H e r re r h a r nu
i tre lange A ar unde rsøg t Sagen; thi
fø rst d. 4. M arts i A ar — ved et m æ r
keligt T ræ f p aa Selskabets 126aarige
S tiftelsesdag — kom Sagen a tte r fo r
i B o rge rrep ræ sen ta tionen , a tte r den
ne Gang i et Møde, d e r v a r det sid
ste inden Forsam lingens Opløsning.
22
Man k an nu m ed en vis Ret spørge,
om det v irkelig h a r væ re t nødv en
digt a t fo rh a le Sagen sa a længe. V a r
d e r h an d le t hu rtigere , kunde meget
h av e væ re t ande rledes. Man kunde
m a a sk e h av e h in d re t A. C. Illum i a t
ødelægge F acaden , som ske t er, og
m an kunde a f den nu a fdøde Kon-
fe ren s ra ad H an sen , d e r v a r den a f
D irek tionen , d e r bed st kend te L ove
ne, h av e faae t Oplysninger, d e r nu
fattes. A n sva re t fo r denne Forha ling
fa lde r d e rfo r tung t p aa Udvalgets
F o rm and , Sned ke rm e ste r C. Christi
ansen .
Man h avd e nem lig ikke b ehøve t
a t stikke Næ sen re t lang t ned i Pa
p irerne , fø r m an h avd e opdaget, a t
det stod besynderlig t til.
Den fø rste Besynderlighed v a r den,
a t D irek tionen , da Sagen fø rtes frem
fo r en s tø rre Offentlighed, slet ikke
h avd e s o l g t G aa rd en til H r. Illum .
Denne h avd e ved den besynderlig
ste K on trak t p aa denne Jo rd faae t
G aa rd en p aa H aan d en i 2 A ar fo r en
K øbesum a f 700,000 Kr., saa led es a t
h an senest den 2. J a n u a r 1911 — Kon
tra k te n op re tted e s den 14. D ecem b e r
1908 — sku lde give A ccep t p aa Kø
bet, og K on trak ten s Besynderlighed
fo rringes ikke ved den Om stænd ig
hed , a t H r. Illum endv ide re lejede
F o rhu se t for 4 A ar fo r 14,000 Kr. om
Aaret. H an vilde a ltsa a de to sidste
A ar kunde opn aa a t se sig selv som
L e je r i sin egen Ejendom !
Men det a lle rmæ rke lig ste i denne
p aa sa a m ange M æ rkelighede r rige
Sag e r det dog, a t D irek tionen n e t
op s a m m e D a g — 16. F eb ru a r 1909
— s o m d e n s e n d t e s in S k r i v e l s e
a f t i l B o r g e r r e p r æ s e n t a t i o n e n ,
a f s l u t t e d e d e t e n d e l i g e S a lg
m e d I llum . Det e r et F ak tum , som
s trak s bu rde h av e sa t Udvalget i
Bevægelse; m en h e r h a r væ re t en —
som det synes os — ude fra kom