25 / 107
Ad den Vej n aar vi altsaa ikke synderlig langt
frem , og skal der væ re nog en M ening i v or E xistens,
hvis vi altsaa ikke skal indskræ nke os til'a t sæ tte
v ore P en ge i S parekassen og m ed A ars M ellem rum
tilbyde Byen Gaver, m aa vi se os om efter andre
Veje, ad hvilke vi kan skaffe Ø renlyd for Ø nskerne
fra det store Borgerskab, som F oren in gen tæ ller
blandt sine M edlemm er, og som n eto p i F oren in gen
ser den Institution, g en nem hvilken de æ sthetiske
K rav natu rlig st frem sæ ttes.
D er er flere saadanne Veje at gaa. D en enes Vej
mæ rke hedder A gitation. D enne Vej har F oren in gen
ofte — m en oftest tv u ng et dertil af de foreliggende
Om stæ ndigheder — m aattet slaa ind paa. D et er
ikke altid lige behageligt at skulle virke saa agita
torisk. Vi vilde jo egentlig allerhelst leve i F red og
F ordragelighed m ed dem , der regerer Byen, m en
n aar alle andre M idler har væ ret forsøgt, og det har
vist sig, at denikke paa anden M aade har k un net op-
n aas noget, er det, at vi tvunget af den haarde N ød
vendighed m aa gribe til A gitationens V aaben. Den
anden Vej, F oreningen i det forløbne Aar er slaaet
ind paa, er ny og u p rø v et: dens V ejmærke hedder
»F orskønnelsen«, F oren in gens illustrerede T ids
skrift. A t de to Veje undertiden har krydset hinanden
i den F orstan d, at vi undertiden ogsaa har benyttet
Tidsskriftet i A gitationens Tjeneste, kan ikke undre,
n aar m an vil betæ nke, hvilke betydningsfulde Sager,
der i A arets L øb h ar ligget for. Men Tidsskriftets
Opgave ligger ikke udelukkende paa det agitatoriske
Om raade. D ets Maal skulde — foruden at paapege
Fejl og F orsøm m elser, hvor saadanne allerede fore
ligger — ogsaa gæ rne væ re at anvise Vejen til i Tide
at undgaa dem . Og endelig er det dets Opgave fra
Tid til anden 'at bringe A rtikler af byforskønnelses-
mæ ssig Art, A rtikler der kunde væ kke Interessen
for v or Bys U dseende og drøfte M ulighederne for
at gøre Byen saa sm uk og tiltalende, som det efter
Om stæ ndighederne er gørligt. —
B landt de Sager, som B estyrelsen har behandlet i
det forløbne Aar, skal n æ vn es F r i h e d s s t ø t t e n o g
d e n s O m g i v e ls e r , d e r u n d e r P a n o p t i k o n . Af
A rtikler i »Forskønnelsen« vil F orsam lingen væ re klar
over, hvad der her er udrettet. D et er ikke undgaaet Op
m æ rk som hed en , at m an i K om m unalbestyrelsen —
og da n av nlig indenfor M agistraten -»—har set m ed
alt andet end venlige Øjne paa F oren in gens V irk
som h ed i denne Sag, og at m an navnlig har følt sig
ilde berø rt af den Skrivelse, hvori den sam lede Be
styrelse, um iddelbart forinden den vigtige B eslutning
om F rih edsstø tten s Placering blev taget i B orgerre
præ sentatio nen, paa det indstæ ndigste lagde K omm u
n albestyrelsen paa Sinde, hvad der stod paa Spil. F o r
sam lingen vil sikkert ligeledes erindre den Medfart,
B orgerm esteren for 4de A fdeling gav den af sine
Em bedsm æ nd, der havde forsvaret en R egulering af
V esterbros P assage paa G rundlag af det i K onkur
rencen om B ebyggelsesplanen m ed 1ste Præm ie
belø n nede P rojekt, og De vil sikkert heller ikke have
glem t B orgerm esterens venlige U dtalelser om F o r
eningen, som han »gav over Næbbet«, naar den
saadan kom og blandede sig i h a n s Sager. Den
næ vnte Skrivelse var jo im idlertid, som vist og
saa alle forstod, skrevet ud fra de reneste Motiver.
M ere end at lægge Sagen klar for B orgernes Re
præ sentan ter og paa det varm este bede dem tage
H en sy n til B orgernes Ønsker, evner F oren in gen nu
engang ikke. At den ved sin H andlem aade er kom
m en paa Kant m ed M agistraten, m aa selvfølgelig
oprigtigt beklages, m en slige H en sy n m aa vi se bort
fra, det er Borgerskabets, ikke M agistratens In teres
ser vi skal varetage.
F or P a n o p t i k o n s V edkomm ende er Sagen end
nu i saa frisk M inde, at en næ rm ere R edegørelse for
m entlig vil væ re overflødig. Da Sagen strandede paa
G rund af P anoptikon-S elskabets A fslag paa F o re
n in gens Tilbud, efter at det i et halvt A ar havde
h oldt B estyrelsen Tien m ed løse Udtalelser, har m an
søgt endnu et M iddel til at faa en anstæ ndig L øsning
paa S pørgsm aalet, idet m an ved A rchitekterne T hor
vald Jørg ensen og U lrik P iesner har hen vend t sig
til B orgerm ester Jen sen , i hvis H aand A fgørelsen
ligger, og bedt ham gøre sin Indflydelse gæ ldende
i videst m ulig U dstræ kning. D ette k a n ske ved, at
M agistraten, der som bekendt selv skal betale de
Æ n drin ger i den nuvæ rende P an op tiko n tom ts F a
gader, som den forlanger udført, og som derved paa
F orhaand m aa kunne forudsæ ttes tilbøjelig til at ac
ceptere en Fagadeplan for Tilbygningen, der kræver
den m indst m ulige F orandring i de bestaaende F a
gader, for en Gangs Skyld vilde se saa stort paa
Tingene, at der aabnedes en M ulighed for, at P a-
n optikonkom plexet kunde faa et til sin frem træ dende
Beliggenhed svarende væ rdigt U dseende.
D er er dernæ st en Sag, som F oreningen i det for
løbne A ar har helliget stor O pm æ rksom hed — det
er G r a v m i n d e s a g e n . A t denne Sag er komm et i
Gang og har faaet et saa glansfuldt F orløb, skyldes
i ganske sæ rlig Grad en enkelt M ands Initiativ, n em
lig O verretssagfører W erner, der er M edlem af F o r
eningens raadgivende Udvalg, og som i denne Sag
har u drettet et stort og fortjenstfuldt A rbejde, som
B estyrelsen m aa vide ham Tak for. H ans Foredrag
i P aladshotellet om vore G ravm inder vakte straks
en betydelig In teresse for Sagen, og B estyrelsen
forfulgte den saaledes vakte S tem ning ved at ud
skrive en K onkurrence om billige G ravmæ ler. Af
U dstillingen i H elligaandshuset har S tørsteparten af
de tilstedevæ rende sikkert faaet det Indtryk, at Ideen
h ar slaaet an, og at et Stykke dansk Industri, der
læ nge ikke havde æ vnet at give sig U dtryk i andet
end de bekendte hæ slige so rt polerede M onum enter,
er blevet vakt tillive paany.
E n anden Sag, som F oren in gen ogsaa har be
skæ ftiget sig endel m ed, er S k i lte n e . Som det vil
erindres, aabnede Politiet et hidsigt F elttog m od
U dhæ ngsskiltene, at sige de sm ukke af dem . De
sm agløse saakaldte H istoriem alerier ved vore Bane-
gaarde og de m o n strø se Skiltekulisser ved Svane-
m ølleviadukten lod m an derim od desvæ rre i Fred.
H eller ikke de om vandrende K arnevalsfigurer og
B i-ba-bu-M æ nd, som entreprenante F orretningsfolk
i de senere A ar har belem ret Byens Gader med, sy
n es at have væ ret G enstand for O pm æ rksom hed fra
P olitiets Side, om end det vist dog m aa antages, at
de næ vn te A ttraper er til noget større H inder for
F æ rdslen end et sm ukt U dhæ ngsskilt. B estyrelsen,
der jo for nogle Aar siden udskrev en K onkurrence
om sm ukke U dhæ ngsskilte, og som derfor m aatte
føle sin Sam vittighed brødebetynget ved at vide sig
m eddelagtig i A nbringelsen af i hvert Fald nogle af
de næ vnte sm ukke Skilte, henvendte sig i denne
A nledning til Justitsm inisteren, der ogsaa lovede at
tage sig af Sagen. D enne synes im idlertid at trække
i L angdrag. B estyrelsens Sam tale m ed Ju stitsm i
nisteren fandt Sted i Juli M aaned ifjor, m en endnu
er den kongelige Porcelæ nsfabriks sm ukke Skilt ikke
komm et paa Plads. Vi haaber, at dette inden ret
læ nge m aa ske. Og vi haaber, at den paagæ ldende
§ i Politivedtæ gten m aa faa en saadan A ffattelse, at
sm ukke U dhæ ngsskilte frem tidig uhindret m aa k un
ne anbringes, og at det i hvert Fald ikke m aa blive
Politiet, m en en sagkyndig K omm ission der skal af
gøre, hvorvidt et U dhæ ngsskilt b ør tillades eller ei.
19