20 / 107
mener at staa sig ved og ikke mere. En For
retning, der under de nuvæ rende Forhold of
rer 10000 Kr. aarlig paa Skiltning; vilde efter
en Reklameskats Indførelse rim eligvis ofre
hverken mer eller m indre paa denne Konto,
selv om de tre af de ti tusind gik med til
Skatten, og han vild e for de 7000 Kr., der blev
tilbage, opnaa den samm e V irkning af sine
Skilte, da al anden Skiltning blev indskrænket
i samm e Grad. B yen naaede altsaa paa en
Gang en Indtægt af 3000 Kr. og b lev af med
en D el af de største Skilte.
Skatten paa Skiltene skulde antagelig betales
pr. m \ og hvis Afgiftens Størrelse, efter nær
mere udarbejdede Regler, rettede sig dels efter
det Sted, Skiltet blev anbragt, og dels efter
dets større eller m indre H æ sligh ed , vilde der
ogsaa derigennem kunne frem tvinges en vis
H en syn tagen til Byens U d seende. Antagelig
skulde der først betales ved Skiltets Opsæt
n in g og senere en Afgift for hvert Aar, det
b lev bibeholdt.
Hr. Ingeniør Foss fremsatte allerede i sin
Artikel i Oktoberheftet af »Forskønnelsen« T an
ken om en Skat paa Lysreklamer, og der var
sikkert heller ingen Grund til at lade denne
Form for Skiltning gaa fri, navn lig da de fleste
Stilladser til Lysreklamer, m ønjem alede, med
Stiger og Løbebroer, er anbragt paa en saa-
dan Maade, at de om D agen er i høj Grad
skæmm ende. Hvor de anbringes lidt dækket
fra B agsiden, saa de ikke ses om Dagen, s y
nes jeg derimod nærmest de virker oplivende
i Gadebilledet, naar de røde og hvide Lys
spejler sig i vaade Tage og lyser som store
Stjernebilleder m od en mørk H imm el. D e s
uden betaler d isse Reklamer allerede ved E lek
tricitetsforbruget en betyd elig Afgift.
Langt værre end alle Lysreklamer er dog
de Skilte, der ses om Dagen, dem der an
bringes langs Jernbaner og alle Steder, hvor
Folk staar stille for at glæde sig over de
Smaabitter, der endnu er tilbage af Natur ved
en stor By, og de Skilte, der som en vis sn a v
set Flip giver et helt Kvarter af B yen et sjo
felt Udseende. En Reklameskat maatte kunne
skaffe os af m ed de værste Eksemplarer af
denne Race, maatte kunn e fremhjæ lpe en stil
fuld og smuk Reklamering, og sam tidig give
B yen en haardt tiltrængt Indtægt, der ikke
føltes af dem, der betalte den — m ange Fluer
m ed et Smæk.
E. ERSTAD -JØRGENSEN .
BOGEN OM KJØBENHAVNSKE
GRAVMINDER
S
OM det vil erind res, n ed sa tte Fo reningen i sin Tid et Udvalg be-
staaende a f D ’H rr. M aler NVV. Dorph ,
M useum sinspek tø r Th. O pperm ann ,
A rch itek t Gotfred Tvede og O verre tssag fø re r J. W e rn e r til a t fo rbe rede Udgivelsen a f et B illedvæ rk ove r
G ravm inde rne p a a de k jøbenhavn ske
K irkegaa rde . F ra dette Udvalg h a r
Bestyrelsen i disse Dage faae t Meddelelse om, a t det h a r end t sit A rbejde. V æ rke t g aa r nu i T rykken
og vil udkomm e om c. 6 Uger.
E jendommeligt e r det a t se, h v o rledes d e r e r komm en Liv i denne
G ravm indesag . Siden ovennæ vn te
Udvalg blev nedsa t, h a r i Tysk land
det ene illustre rede Væ rk om G rav m inde r set Ly se t efter det andet.
Vi tro r nu a t kunne sige, a t Fo reningens V æ rk ikke vil s ta a tilbage
h ve rk en i U dsty re lse eller Indho ld
fo r noget a f disse. Men Bekostningen
h a r ogsaa vist sig lang t s tø rre end
oprindelig p aa tæ nk t, ja , hvis ikke en
K reds a f Foren ingens V enner og Vely nd e re h av d e h ju lpe t Foren ingen m ed
Tilskud, h avd e Besty relsen m a a tte t
opgive Sagen som o ve rsk ridende F o reningens økonom iske Evner.
V æ rk e t vil komm e til a t indeho lde
c. 180 Afbildninger. Det vil navnlig
frem stille M onum en terne fra G rav m inde rnes G u lda lder — Tiden om k ring A ar 1800 — og fra den seneste
Tid. Det vil m ed tage ikke b lo t de m o num en ta le Fam iliegrave, m en ogsaa
saad an n e G ravsten , som det vil væ re
overkomm e lig t fo r alle a t anskaffe.
A ngaaende Prisen for V æ rk e t er
d e r endnu ikke tage t Bestemmelse,
m en ogsaa i denne H enseende h a a b e r
vi a t kunne bringe vo re M ed lemm er
en fo r dem behagelig O verraske lse.
14