19 / 107
REKLAMESKAT
» I ^ORSKØNNELSEN« har i de sidste Numre
X bragt Indlæg fra forskellig Side om Rekla
m ens m isprydende Virkninger i en By. Hr. In
geniør Alex. Foss skrev i Oktoberheftet om »Lys
reklamer« og i Januarheftet skriver Hr. Rektor
Sigurd Müller om »Skiltpesten«, m edens et
P seudonym A. B. tager sig af »Papiret«, og
vel i første Række tænker paa de Reklamer,
der flyder overalt.
Reklamer i v isse Former kan selvfølgelig
ikke undværes, og der er vel ingen Tvivl om,
at Reklame er i stadig Fremgang og vil tage
til Aar for Aar, hvis der ikke gribes ind.
Det er uhyre Summer, et moderne Samfund
ofrer paa Reklame, og for en stor Del er det
Penge, Sam fundet uden Skade kunde spare.
Sagen er jo den, at de kæmpemæ ssige Bog
staver, de skingrende Farver og de blinkende
Lysreklamer m eget sjæ ldent er nødvendige
for Læ sningen. H vis en Mand fik Lov at an
bringe en lille beskeden Plakat foran Rytter
statuen paa Amalienborg, er der ingen Tvivl
om, at den nok skulde blive læst af alle forbi
passerende — fordi den var alene om sin Re
klame; og naar i gam le Dage en Glarmester
hængte den brogede Rude op udenfor sit Værk
sted, blev den øjeblikkelig set af alle i Gaden
og var hurtig kendt af hele Byen. D en var
stor nok til at blive set, og den gjorde sig
let gæ ldende m ellem Bagerens Kringle, Bunt
magerens Pels og Farverens sorte Fane.
Nu om Stunder virker et Glarmesterskilt
ikke opsigtsvækkende — naar Politiet holder
sig nevtralt —, og alle de gam le Lavsskilte
falder ganske igennem i Kappestriden med
de lyseblaa H usgavle, Billeder af »perverse
Unger« i »gigantisk Maalestok« o. s. v. o. s. v.
Det vil med andre Ord sige, at en Reklame
for at gøre sig gæ ldende paa en eller anden
Maade maa kunne overtrumfe de andre. Det
gæ lder om at raabe højere end Konkurrenterne.
Naar Konkurrenterne hvisker, er alm indelig
Tale tilstrækkelig, taler de andre højt, maa
man raabe; og hvor alle brøler i Munden paa
hverandre, kan kun et øredøvende Brøl trænge
igennem .
Den gam le Glarmester henledte beskedent
og med dæmpet Stemme Opmærksomheden
paa sin Forretning, senere blev der flere og
flere, de talte højere og højere, og nu gen
lyder hele Byen af høje Brøl. Selvfølgelig væ n
ner man sig til det efterhaanden, man er jo
vaksineret fra lille, og alm indelige M ennesker
gaar vist ikke omkring i en stadig L idelse paa
Grund af de hæ slige Skilte, der møder Øjet
overalt; m en der er dog ingen Tvivl om, at
Byen vilde vinde um aadeligt i Skønhed, hvis
Skiltenes Størrelse kunde indskrænkes til f. Eks.
det halve, og hvis de Midler, Skiltene anvendte
for at tiltrække sig Opmærksomhed, istedet for
skærende D isharm onier og daarlige Vittig
h ed ervar smukke Farvesammensætninger, ka
rakteristiske Bogstaver og gode Tegninger.
Kunde man altsaa lægge en kraftig Dæm
per paa hele Koret — en ganske jævnt fordelt
Dæmper, vilde de Reklamerende i Realiteten
naa det samme. Den, der nu brøler højest og
virkelig trænger igennem Spektaklet, hans
Stemme vilde ogsaa gøre sig gæ ldende i Pia-
nissim oet, det næ sthøjeste Brøl blev stadig
Numm er to og saa fremdeles; de Averterende
opnaaede det samm e som tidligere, der blev
sparet det halve til Skiltemalere, og vi andre
fik en smukkere, renligere og værdigere By
at leve i.
En Reklameskat vilde være en saadan Dæm
per, og egentlig er det højst mærkværdigt, at
der ikke allerede er lagt Skat paa Reklame,
da der dog ellers ikke er meget andet, som
er gaaet Ram forbi. Naar enkelte Mennesker
ønsker at faa T illadelse til noget, der paa en
eller anden Maade gaar ud over andre, fore
ligger der for det meste et godt Skatteobjekt.
Det er rimeligt, at en Hundeejer maa betale
det Offentlige (os andre) noget, fordi vi skal
gaa og træde i de Resultater, hans Hund ehold
foraarsager; men vilde det ikke være ligesaa
rimeligt, at de Forretninger, der ved Juletid
lader Tusinder af Reklamesedler uddele paa
offentlig Gade, kom til at betale den Ekstra-
ulejligh ed det Offentlige har med at opsam le
alle disse Lapper, og yderligere kom til at
betale noget, fordi vi andre skal gaa og ærgre
os over det Griseri, det afstedkommer.
Og naar en Forretningsmand vil have Lov
til at skæmme en D el af Byen med store,
grimme Skilte, vil det saa være mere end
rimeligt, at han betalte derfor, og derved let
tede Skattebyrden for dem, det gaar ud over?
En Reklameskat vilde være yderst let at op
kræve, da der af gode Grunde altid er Navn
paa Skilte og Reklamer, saa man let kan se,
hvor Regningen skal præsenteres, og endelig
vilde en Reklameskat være den ideale Regu
lator derved, at det for det meste er Bekost
ningen, der bestemmer Omfanget af den Re
klame, hver enkelt Forretning gør. Der ofres
netop saa m egetpaa Reklame, som Forretningen
13