22 / 107
BYENS RENLIGHED
ET FORSLAG
V
’ED at se den Tilstand, hvori Byens Gader for T iden befinder sig — en T ilstand
af Snavs og Søle, som enhver anden H o v ed stad med Respekt for sig selv vist vild e skam
me sig ved — fik jeg den Tanke: hvad om man
satte den af K jøbenhavns Styrelse forsømte
Renholdelse i Forbindelse med den af Byens
Borgere iværksatte Godgørenhed, etablerede en
V ekselvirkning m ellem disse to, til Gavn for
Renheden og til H ø j n e l s e af G o d g ø r e n h e d e n . Der er baade for den G ivende og for
den M odtagende noget utiltalende i den Form
for H jæ lp, der udelukkende er A lm isse. M ange af de Stakler, der i den kolde Tid søger til
Samaritanerne, er uforskyldt arbejdsløse —
Mænd, der ufrivilligt er prisgivne Lediggang,
og som kun med Bitterhed modtager den a ldeles ubetingede Hjælp, som Samaritanerne
yder dem. D em vilde det sikkert kun være
kært, om de ved at arbejde kunde f o r t j e n e
H jæ lpen. Og de andre, de dovne og de pro
fession elle Tiggere, vild e derved bringes til en
rim elig Selvvirksomhed som G engæ ld for den
gratis Mad — hvis de da kom for at tage den!
I hundredevis søger i denne Tid arbejdsløse
Mænd til Samaritanens Bord, og det er godt,
at de kan det, men var det ikke langt bedre,
om d isse M ennesker havde arbejdet for denne
Mad, saaledes at de paa en helt anden Maa-
de havde R et til den, havde fortjent den? At
arbejde er en Livsværdi, og det er i alle T il
fæ lde nedbrydende for M enneskers Respekt
for sig selv k u n at ta g e .
Kunde der ikke skabes et Samarbejde m ellem Samaritanernes L edelse og f. Ex. K jøben
havns Grundejerforening (hvis Kommunen da
ikke kan tænke sig selv at tage Affære?), saa
ledes at Samaritanerne h enviste alle raske
m andlige Gæster til Foreningen, der saa satte
dem i Arbejde paa Gader og Torve og betalte
dem med Spisebilletter — et Maaltid for to
Timers Arbejde f. Ex.
Selv om Husejerne, der saa vidt jeg ved
har R enholdelsespligt foran deres E jendom me, gennem deres O rganisation betalte et b e
skedent Bidrag i Penge til denne store H jæ lp ehær af Mænd med Koste og Skovle, vild e de
sikkert staa sig derved; det samm e vilde Byen
som H elh ed og de Arbejdende selv, der med
god Samvittighed kunde tage deres Maaltid
Mad og en Extraskilling som Tak for ydet
H jælp. Maaske lader Sagen sig ikke ordne helt paa
denne løseligt angivne Maade, m en jeg mener,
der er noget sundt og godt i Tanken, og m in
H ensigt m ed d isse Linier har kun været at
h en led e rette V edkomm endes Opmærksomhed
paa den.
BERTHA DORPH .
EN FUGLEBRØND
R
UND T om i Tyskland søger man at drage
Fuglelivettil Byernes Parker og Kirkegaarde
ved i d isse at opstille »Fuglebrønde« — smaa
Stenbassiner eller Stenkummer med svagt rin
dende Vand, som Fuglen e kan plaske i og
drikke af. Spørgsmaalet var fornylig oppe i G en
tofte Sogneraad, hvor den i K irkegaardssagen
stærkt interesserede Gartner Brandt havde stillet Forslag om en saadan Brønd paa Sognets
Kirkegaard. Af økonom iske Grunde blev Sagen
udsat til bedre Tider. Var det im idlertid ikke
en Sag at tage op her i Kjøbenhavn, navn lig
da vi midt i Byens Hjerte har en Plads, der
egner sig aldeles fortrinlig dertil, — jeg
tænker paa Pladsen
om H elligaandskir-
ken ud mod Amager
torv, hvor der, som
det vil være enhver
K jøbenhavner be
kendt, allerede rører
sig et ret enestaaen-
de Fugleliv?
Bekostningerne til
en saadan »Fugle
brønd« turde være
forholdsvis
smaa,
selvom denne selvfølgelig skulde gøres
dekorativ, saaat den
F uglebrønd fra G ravm indeudstillingen i Stettin.
ogsaa i sig selv kunde blive til en Pryd for
Stedet.
ET M ED LEM .
Det ærede M edlem s Tanke er ikke n y for
Foreningens Bestyrelse, og vi ved, at Kirkens
Værge interesserer sig for Sagen. B estyrelsen
vil ogsaa m eget gerne prøve paa gennem en
Konkurrence blandt vore Kunstnere at frem skaffe et smukt Projekt, idet den ikke er i Tvivl
om, at en saadan »Fuglebrønd« ikke blot vil
være til Glæde for Fuglen e m en ogsaa for de
m ange Tusinder, der daglig passerer Am agertorv. Der er im idlertid lagt stærkt B eslag paa Foren in gen s beskedne
Midler, og kun, for
saavidt en eller flere
Venner af Fuglen e
og af vor Forening
vil støtte den med
det 1000 Kroner, som
kræves til Sagens Realisation, kan B estyrelsen sætte »Fugle
brønden« og maaske
nogle dertil sig sluttende »Foderkasser«
paa sit Program i
Aar. Tør vi herved ap
pellere til disse V enner?