29 / 107
m ende Paavirkning , d e r h a r stand se t
Sagen.
Dette e r ubegribeligt, lige saa ube
gribeligt, som a t det hve rken a f Ud
valgets Betænkning eller a f O rd
fø re ren s Tale frem gaa r, a t det e r
faldet nogen ind a t spørge H r. Hede,
hvo ri dette besynderlige A rrange
m en t, hidtil use t i D anm a rk , m a a
søge sin Aarsag. Man havd e end
ikke u dbu d t Bygningen til Salg.
Udvalget in d sk ræ n k e r sig til a t
sige, a t det s la a r fast, a t A n s v a r e t
f o r d e F o r s y n d e l s e r im o d d e n
g am le h i s t o r i s k e E j e n d o m s Ar-
c h i t e k t u r , s o m h e r e r b e g a a e d e ,
m e d h e l e s in V æ g t f a l d e r p a a
d ’H r r . D i r e k t i o n s m e d l e m m e r .
Vi t ro r ikke, dette e r rigtigt; Bor
g e rrep ræ sen ta tionen s Udvalg k om
m e r til a t bæ re sin — om end fo r
holdsvis ringe — Del a f Ansvaret,
om ikke a lt dette k an æ nd res, og
Salget annu lleres. Vi skal siden vise
hvo rledes.
Den næ ste Mæ rkelighed er, a t Di
rek tionen , da E fterslæg tse lskabe t for
ove rhovede t a t h av e Ret til a t ra a d e
ove r noget, skal b ev a re en a f sine
oprindelige Opgaver, og da a lt det
øvrige e r sa t ove r S tyr, nu næ vne r,
a t S e l s k a b e t v il b e v a r e s in Bog
s a m l in g .
Udvalget kunde b lot h ave spurg t
O ve rre tssag fø re r A. H vass om, hvad
det v a r fo r en Bogsamling. H an h av
de nem lig i den ko rte Tid, h an fun
gerede, ved Selvsyn overbev ist sig
om , a t d e r f a k t i s k in g e n B og
s a m l i n g v a r . Man k an jo ikke godt
bevare , hv ad d e r ikke e r (200 L a se r
v a r til Rest a f et Lejebibliotek , der
ikke havde h a ft Tilskud til Fo rnyel
se siden 1878!). Men m edens D irek
tionens In teresse for a t »bevare« ikke
strak te sig til en Bagatel som den
gam le Facade, fa ttede den en ube
gribelig Kærlighed til disse 200 L a
ser. Men efter a t H r. H vass havde
aflagt det generende Besøg, fik Di
rek tionen dog ogsaa h e r Skrup ler,
og m ed en lignende H urtighed som
den, h vo rm ed S a lgskon trak ten med
Illum kom i S tand , anvend te m an
2000 Kr. a f et Skolen tilfaldende Le
gats M idler til a t forøge Samlingen,
saa a t den dog saa nogenlunde ak-
cep tabe l ud til a t blive hængende
paa.
Selv om nu Udvalget ganske vist
ikke e r hoppe t p aa denne Limpind,
m en h a r m en t, a t den ikke v a r Ba
sis nok for D irek tionen til a t blive
siddende, hvo rfo r Udvalget jo nu
fo reslaar, a t B o rge rrep ræ sen ta tionen
selv ska l b es ty re M idlerne i F rem
tiden, foreligger d er ikke i Betænk
ningen et O rd om, a t m an p aa no
gen M aade h a r d rage t D irek tionen
til A nsvar for, a t den h e r h a r søgt
a t føre Forsam lingen bag Lyset.
Alt dette kunde Udvalget h av e set
strak s. Og saa v a r U lykken m aa sk e
ikke ske t; m en den v a r i a l l e T il
fæ l d e ikke sket, hvis Udvalget ikke
blindt havd e sto le t p aa alt, hv ad de
fire D irek tionsm ed lemm e r sk rev un
der p aa ; havd e det samm en lignet
D okum en terne m ed D irektionens
Skrivelses Indhold , vilde det have
se t en Ting, som det slet ikke e r
blevet opm æ rk som p a a , th i dels
s ta a r d er ikke et Ord om den Sag
i Betænkningen, dels m a a t t e d er i
saa Fald væ re h and le t ud fra helt
and re Fo rudsæ tn inger, end sket er,
og det e r navnlig p aa denne Om
stænd ighed , vi h e r vil gøre opm æ rk
som . Det v a r jo da muligt, a t Bor
g e rrep ræ sen ta tionen p aa den ene el
ler anden M aade kunde føle sig som
re tte Sagvolder, hvad den jo i Øje
blikket ikke t ro r a t væ re . Og ske r
det, m a a Bygningen endnu kunne
reddes.
I D irek tionens Skrivelse a f 16. Fe-
23